Udskriv siden

Storjoller

Herslev Strand Sejlklub har to Europejoller samt to Flipperjoller, vi kan tilbyde sejlads i. Derudover er der en række delvist aktive, privatejede Laserjoller.  Fra 2009 tilbydes også sejlads i klubbens 420-joller. 

Laserjolle ved Master og the Icebergs - December 2003     Laserjoller ved solnedgang - september 2003

Vi har tidligere haft en meget aktiv afdeling for store joller, og det er helt sikkert en afdeling, der i fremtiden vil vokse igen. Her lægges ekstra meget energi; idet en række Optimister, der er ved at være for store, efterhånden skal tilbydes nye og større udfordringer. Læs mere om klubbens 420-joller.

Så, hvis du har lyst til at sejle i store joller i HSS, så kontakt Juniorformanden for mere information.

Risengrød og hvidtøl - jollesejlere og hjælpere - december 2003     Wayfarer DM 2007 - frisk luft i Yderbredningen

HSS er rigtigt gode til at arrangere Danmarksmesterskaber mm. for forskellige jolleklasser. Der er tradition for at vi sidste weekend i august, sammen med Sydfjordsstævnet, afvikler DM og ranglistestævner. Det fine ved at afholde gode stævner, at sejlerne gerne vender tilbage igen; og det giver også de yngste sejlere gode eksempler på, det alsidige og spændende sejlerliv, der tilbydes når de er vokset ud af optimistjollerne.

Interesserede klasseorganisationer er velkomne til at kontakte Kapsejladsformanden  og Juniorformanden.

Trapezjolle søsættes til DM2008     Trapez- og Wayfarer-jollerne er klar til kapsejlads - Sydfjordsstævne 2008