Nyheder om SRPI

Efter behov lægges nyt om Danmarks sjoveste sejlads på denne side. Med sejladsens ni startsteder rundt omkring i fjordene, er siden i praksis bedre egnet til at offentliggøre eventuelle ændringer op til starten, end opslagstavlen i Herslev. Kig forbi fra tid til anden...

3 vinderfotos er fundet

indsendt 13. aug. 2019 14.06 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 13. aug. 2019 14.18 ]

Vinderne af fotokonkurrencen ved SRPI 2019 er fundet. Søndag 25. august afholdes præmieoverrækkelse med pral fra kl. 10:00; udover de sejlede placeringer uddeles tre præmier i fotokonkurrencen - kom til Herslev, og deltag i 'præmieorgiet'!
Rolf - Lynæs 14 'Anna Sophie' - vandt fotokonkurrencen.
 
Lis - Albin Alpha 'Skibladner' og Niels - Bavaria 36 'Donna' deler andenpladsen.

Flere vindere skal findes

indsendt 10. jul. 2019 17.06 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 10. jul. 2019 17.20 ]

    Vinderne i sejladsen er fundet, og nu skal vi have fundet vinderne af årets fotokonkurrence.

    Ved fotokonkurrencen præmieres de tre bedste fotografer. Præmierne er på samme høje niveau som sejlede første-, anden- og tredjepladser. Hjælp os med at finde de rette vindere, ved at finde og stemme på dine favoritter her - du kan tilmed vinde en præmie for ulejligheden.
     
    Aftenen inden Præmieoverrækkelse med pral 25/8-19 er du meget velkommen ved SommerSejlerFest, lørdag 24/8-19. Tilmelding inden 15. august er bedst; absolut sidste frist er søndag 18. august - men der kan sagtens være 'udsolgt' inden, for priserne er meget moderate. Tilmelding til festen sker her...
    Hvis du har billeder, der burde have været med i konkurrencen, må du meget gerne sende dem til inderfjord'@,gmail..'com, så andre kan glædes over dem. 
     
    På forhånd tak for hjælpen med at finde vinderbillederne! 
     
    Du er selvfølgelig også hjertelig velkommen ved Sydfjordsstævnet, til kapsejlads, cruisingregatta og single-hand sejlads. Information om stævnet, der afholdes lørdag inden Præmieoverrækkelse med pral - og om andre sejladser i Fjordlandet - findes her...

    Resultater for 2019 er klar

    indsendt 8. jul. 2019 13.18 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 8. jul. 2019 13.19 ]


    Mindst 71 både har fuldført, og mindst 14 er udgået. Vi véd at 10 både ikke kom til start, men er usikre på 19 tilmeldte, der ikke har indsendt logbog. Det er lidt ærgerligt, for vi hører hvert år, at nogle ikke er opmærksomme på SRPIs udsædvanlige præmiering af de udgåede. 14 udgåede både har indtastet logbog, og har hermed sikret sig en præmie ved præmieoverrækkelse med pral, søndag 25. august. Der er også præmier til ...
    • 5 både, der har fuldført og indsendt logbog på SRPI-light banen. 
    • 1 båd, der fuldførte tursejlads med motor
    • 4 single-hand sejlere, som har fuldført på standardbanen.
    • 17 double-hand besætninger, der fuldførte på standardbanen.
    • 40 både med tre til otte besætningsmedlemmer, som fuldførte på standardbanen.
    • 4 Hobie-katamaraner, der deltog i etaperæset ved SRPI-HCs seks etaper. 
    Hertil kommer en række særpræmier - som altid med et par overraskelser. 
     
    De sidste tvivlsspørgsmål er i dag blevet afklaret, så resultatlisten kan hentes her...
     

    Det kan nås endnu

    indsendt 21. jun. 2019 14.33 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 21. jun. 2019 20.15 ]


    Kontrol af logbøger og beregning af resultater er i gang.
     
    Omkring 75% af de tilmeldte har indtastet logbøger, og vi har modtaget over 100 billeder fra deltagerne.
     
    Det kan stadig nås at indtaste logbog, og indsende billeder til fotokonkurrencen.
     

    Indsend dine bedste billeder i høj opløsning til inderfjord<>gmail.com (erstat <> med @), og deltag i fotokonkurrencen, med præmier til de tre bedste bidrag.
     
    SRPI er måske den eneste større sejlads med præmier til alle. Derfor mindes især debuterende deltagere om, at der er præmier til alle deltagere, der indtaster logbog - uanset om det er gået godt, rimeligt eller skidt ved sejladsen ... det skal man lige vænne sig til ;-) 
     

    Logbøger og fotos

    indsendt 17. jun. 2019 00.55 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 17. jun. 2019 00.59 ]



    Logbøger 
    Hjælp os til at få resultaterne offentliggjort hurtigst muligt. Indtast din logbog umiddelbart efter sejladsen - sidste frist for cruising- og kapsejlere er onsdag 19. juni - de skal taste tider ind her. Tursejlere med motor har lidt længere tid, da de skal indsende lidt mere på e-mail - deres frist er lørdag 22. juni.
    Tordenvejret og blæsten fik en del til at udgå i lørdags - dette udelukker ikke præmiering ved SRPI, når blot logbogen modtages rettidigt, så frisk til tasterne!

    Fotokonkurrence  
    Indsend dine bedste billeder i høj opløsning til inderfjord<>gmail.com (erstat <> med @).
    Der uddeles tre præmier i fotokonkurrencen, svarende til sejlede første-, anden- og tredjepladser.
    Senere - når fotoalbummet offentliggøres - kan du måske finde godt billede af din båd, som du kan få glæde af i højere opløsning. Vi sender gerne til dig.

    Gode idéer modtages med tak
    Næste år sejles SRPI for 25. gang - forslag og ønsker til jubilæums-sejladsen 20-21. juni 2020 er meget velkomne. 



    Så er vi klar til SRPI 2019

    indsendt 8. jun. 2019 00.30 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 8. jun. 2019 00.32 ]

     

    Sejladsprogrammer, logbog og deltagerliste med løbsinddeling er klar, og kan hentes her. Vi regner ikke med, at der kommer flere eftertilmeldinger, men rettelser kan forekomme; for alle eventualiteters skyld, anbefales det at tjekke om der lægges ny deltagerliste op - det vil vil senest ske torsdag formiddag.
     
    Drilske banemærker
    Erfaringsmæssigt kan mærkerne ved Kignæs og Selsø Hage drille - se opslag fra 2018, der forklarer, hvordan mærkerne skal passeres, hvis du er det mindste i tvivl.
     
    SRPI Light
    Syv deltagere med TurLys mellem 0,715 og 0,825 sejler den kortere SRPI Light bane på 49,7 sømil, med start fra Kignæs. Banen er den del af standardbanen, der ligger nord for Kronprins Frederiks Bro i Roskilde Fjord samt i Isefjorden. 

    Overnatning lørdag
    Vi mødes ved grillerne i Frederiksværk, Herslev, Lynæs, Marbæk og på Orø.
    Der overnattes gratis i Frederikssund, Frederiksværk, Herslev, Marbæk og på Orø. I Lynæs betales halv pris - se hvordan i sejladsprogrammerne. 
     
    Logbøger 
    Hjælp os til at få resultaterne offentliggjort hurtigst muligt. Indtast din logbog umiddelbart efter sejladsen - sidste frist for cruising- og kapsejlere er onsdag 19. juni - de skal taste tider ind her. Tursejlere med motor har lidt længere tid, da de skal indsende lidt mere på e-mail - deres frist er lørdag 22. juni.

    Fotokonkurrence  
    Hvis du synes det er nogle fine fotos i opslaget, er det ikke helt galt - det er vinderbillederne i fotokonkurrencerne fra 2015 til 2018.
    Som altid uddeles tre præmier i fotokonkurrencen, svarende til sejlede første-, anden- og tredjepladser - FaceBook gruppen er fin til deling af oplevelser undervejs, men det er kun indsendte fotos, der indgår i fotokonkurrencen.
    Hjælp os ved at stille ur og dato på kameraet, og send dine bidrag til inderfjord<>gmail.com i høj opløsning (erstat <> med @).

    Gode idéer modtages med tak
    Næste år sejles SRPI for 25. gang - forslag og ønsker til jubilæums-sejladsen 20-21. juni 2020 er meget velkomne. 

    SPRI-ildsjælene ønsker alle en god sejlads!
     

    Starttider 2019

    indsendt 3. jun. 2019 20.31 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 3. jun. 2019 20.46 ]


    Klar til start ved Rønnen - SRPI2008

    Så er vi tæt på lukketid - eftertilmelding er mulig til fredag 7. juni - og starttider er nu tildelt.
     
    De 112 tilmeldte er herunder sorteret i grupper efter 'sejladstype'. Grupperne 'Cruisingregatta' og 'Kapsejlads' opdeles i næste weekend i mindre løb, og enkelte både flyttes sandsynligvis til kapsejladsen, efter aktivering af 'målebreve' (tilmeldte kapsejlere uden gyldigt DH-certifikat har fået besked).
     
    De tildelte starttider ændres ikke ved eventuelle eftertilmeldinger.
     

    Få det hele for det halve

    indsendt 29. maj 2019 23.20 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 29. maj 2019 23.50 ]


    Onsdag inden Kristi Himmelfartsdag var næsten hundrede både kommet på deltagerlisten.
     
    Tilmeldingsfristen flyttes fra lørdag 1. til søndag 2. juni, så det er muligt at tilmelde sig til det lave startgebyr på 250 kr. i Kristi Himmelfarts-weekenden.
     
    Mandag 3. juni opdeles de tilmeldte i løb, og starttider fordeles. I nogle få dage vil det være muligt at eftertilmelde sig starten nærmest hjemhavnen til dobbelt startgebyr, indtil stikket trækkes uden yderligere varsel. Der er bestemt ingen grund til at vente ... pludselig er det for sent!
     
    De tilmeldte kan hjælpe ved at fortælle deres sejlervenner og konkurrenter, at det er ved at være lukketid, hvis de vil med til SRPI i weekenden 15-16. juni.
      

    Hjælp 'bureauet'

    indsendt 19. maj 2019 00.27 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 19. maj 2019 00.32 ]

    To uger inden tilmeldingsfristen er 72 både tilmeldt; det er lidt flere end sidste år på samme tidspunkt.
     
    Erfaringsmæssigt vil der de næste par uger komme omkring fire tilmeldinger om dagen, og der plejer at blive travlt i bureauet.  
     
    Tidlige tilmeldinger er en stor hjælp, og en lang og bred liste med tilmeldte både lokker utvivlsomt endnu flere med.

    De tilmeldte kan hjælpe ved at fortælle deres sejlervenner og konkurrenter, at de sejler SRPI 15-16. juni. 
     
    Tilmeldingsfristen er 1. juni, men hvorfor vente?

    Tilmelding til SRPI 2019 sker her...

    Ildsjælene er begyndt at udlevere årets vimpel; sæt din, så snart du får fingrene i den - den pynter gevaldigt, selv på det flotteste skibe. 
     

    Sjælland Rundt På Indersiden, kort fortalt:
     
    To dages etapesejlads med overnatning og grillhygge lørdag aften i fem havne langs banen, inden vi sejler videre søndag morgen. 
    • kapsejlads
    • cruisingregatta
    • tursejlads med motor
    • etaperæs for Hobie Cat
    Start og mål ni steder langs banen, så transport-sejlads kan reduceres til et minimum. 
     
    Mindre både kan sejle SRPI-light på cirka 50 sømil; den del af standardbanen, der ligger nord for Kronprins Frederiks bro og i Isefjorden (læs mere...)

    Der er præmier til alle, og flere særpræmier - for eksempel...
    • bedste single-hand sejler
    • bedste double-hand besætning
    • bedste sejlerskole-besætning (læs mere...)
    • de tre bedste fotografer 

    Kronprinsesse Marys Bro

    indsendt 16. maj 2019 19.55 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 16. maj 2019 20.07 ]

    De gode folk, der opfører broen for Fjordforbindelsen Frederikssund, har oplyst at gennemsejlingshøjden i sejlrenden under Kronprinsesse Marys Bro nu er 21½ meter. 
     
    Sejlrenden flyttes til den permanente position, 27. juni, hvilket vil øge gennemsejlingshøjden til de endelige 22 meter.
     
    Vi takker for god information til sejlerfolket!

    1-10 of 186