Overnat i en tryg havn efter en hyggelig aften med socialt samvær

SRPI er præget af en afslappet atmosfære, med tid til socialt samvær og overnatning i en tryg havn langs banen.

Hygge ved grillen i Lynæs 
En sen aften på Orø Neutralisering på Orø
 
Sejladsen neutraliseres for at give mulighed for hygge med andre deltagere og overnatning i havn. Herved styrkes det sociale element – specielt hvis man på tværs af bådtyper og klubber bliver enige om at gå ind i samme havn for at mødes over mad, drikke og utrolige sejlerhistorier.
 
Med årene er der opstået tradition for at mange deltagere søger til Lynæs for natten. Der er som regel også mange besætninger i Herslev, Marbæk og på Orø. Der er grillkul og tændvæske til fri afbenyttelse i de anbefalede havne, men man kan sagtens vælge at gå i en anden, hvis det passer bedre.
 
Udover det gode selskab undervejs mødes mange deltagere ved sejlerfesten, der afholdes i forbindelse med Sydfjordsstævnet i Herslev. Festen ligger ganske praktisk i samme weekend og sted, som der afholdes præmieoverrækkelse med pral.