Distancesejlads med ni startsteder, fordi livet er for kort til tranportsejlads

Livet er for kort til transportsejlads synes mange, der har været med på de store etablerede sejladser - ved SRPI er det anderledes!
 
Klar til start ved Rønnen - SRPI2008  
 
 
Fra ni startsteder - ved Frederiksværk, Herslev, Holbæk, Jægerspris, Lynæs, Nykøbing, Veddelev, Eskildsø og Vellerup sejler deltagerne samme bane, og besætningerne slipper for at bruge dyrebare fridage på transportsejlads. Ideen er ganske enkelt at start og mål er tættest muligt på hjemhavnen, og at man kommer mest muligt rundt i Isefjord og Roskilde Fjord på en weekend.

Sejlere fra Fjordlandet inviteres til at starte og gå mål tæt på hjemhavnen, men alle er velkomne på indersiden. Antallet af udenfjords både er steget stille og roligt de senere år. Det er vi naturligvis glade for - og lidt stolte, hvis vi skal være helt ærlige. Kom bare og leg med os!