Tønderegler

Reglement for vinterbadning i Herslev Strand Sejlklub

Vinterbadning er et tilbud for medlemmer i Herslev Strand Sejlklub, når der ikke er både i vandet. Medlemmer af sejlklubben kan deltage mod betaling af vinterbadetillæg. På udvalgte dage kan saunaen være reserveret til klubaktiviteter. Sæsonen løber fra ca. 15. november til 1. april.

Følgende regler gælder for vinterbadning i Herslev Strand Sejlklub:

  • Adgangskoder til omklædningsrum og saunaen nøgleboks er kun til betalende vinterbademedlemmer. Deling af disse koder er ikke tilladt. 
  • Efterlad ikke nøglen i døren – heller ikke mens der bades. Nøglen skal altid være låst inde i nøgleboksen.
  • Lås altid efter dig, hvis du efterlader en tom sauna. 
  • Man skal være fyldt 18 år for at blive meldt ind i HSS Vinterbadning. 
  • Af hygiejnehensyn skal man altid være skyllet i enten bruser eller fjord, inden man sætter sig i saunaen.
  • Saunaen er fælles for begge køn, og begge køn skal være tildækket med håndklæde om livet, eller bruge badetøj der dækker tilsvarende. Desuden opfordrer vi medlemmer til at betragte hinanden i øjenhøjde. Selve badningen foregår i al offentlighed. Derfor bør man i videst muligt omfang tage hensyn til havnens øvrige brugere, når man lægger håndklædet i forbindelse med badning.
  • Det er ikke tillladt at hælde vand eller andre væsker på ovnen. Dette udelukker også saunagus, da duftstoffer i saunaen kan være til gene for allergikere/astmatikere.
  • Man skal sidde/ligge på et håndklæde i saunaen, og undgå direkte kontakt med træet. 
  • Det er ikke tilladt at udføre personlig hygiejne, såsom barbering og negleklipning m.m., i sauna og omklædningsrum. 
  • I saunaen er fodtøj ikke tilladt. 
  • Badning er på eget ansvar - Det anbefales ikke at bade alene. 
  • Det er ikke tilladt at bade i havnen uden for vinterbadesæsonen. 
  • Gæster kan kun medbringes i de hertil definerede tidsrum mod betaling *. Generelt er saunaen kun for medlemmer. 
  • Egne børn kan kun medbringes i de hertil definerede tidsrum*. Generelt er saunaen kun for medlemmer.
Overtrædelse af ovenstående regler kan medføre eksklusion af klubben.
 
Kommunikation om vinterbadning og sauna i Herslev Strand Sejlklub foregår fortrinsvis i den lukkede Facebookgruppe ”HSS Vinterbadning”. Gruppen er kun for betalende vinterbademedlemmer, samt udvalgte personer i HSS.
 
Husk! Du er selv med til at skabe gode forhold i og omkring vores dejlige sauna.
 
* Datoer med tidrum for gæster og børn og priser vil blive slået op i Facebook-gruppen

Herslev Strand Sejlklub januar 2020
Ċ
Lars Plejdrup,
9. jan. 2020 00.59