Referat - Ordinær generalforsamling i Herslev Strand Sejlklub, lørdag den 3. marts 2018

Dagsorden ifølge klubbens vedtægter §16.

Referent: Thomas Kvist

1 - Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslår Henry Søndergaard. à Henry er valgt!

Kommentarer fra Henry:
Datoen er varslet, og indkaldelsen er rettidigt udsendt. Generalforsamlingen er således beslutningsdygtig.

Antallet af stemmeberettigede:
Henry tæller: 16 personer
Leif tæller: 24

I alt 40 beslutningsdygtige personer tilstede.

2 - Bestyrelsens beretning for året, der er gået, og planer for det kommende år.

Den allerede udsendte beretning (på hjemmesiden) bliver suppleret mundtligt på generalforsamlingen.

Der påpeges et par ”fodfejl” i den oprindelige indkaldelse. F.eks. er der naturligvis ikke tale om et budget for 2017, men naturligvis for 2018. Desuden er det et af de fremstillede forslag, der ikke længere er aktuelt (Mere herom senere)

Opdatering på projekt ”baderum” v. Rasmus Rosenkvist: Flere tilbud er hjemtaget, hvor prisen for et færdigt projekt er DKr. 800.000. Kommunen og fonde har ikke ønske at støtte. Rasmus’ pris (ved selv at være projektleder) er anslået til at være ca. 500.000 Kr. Prisen inkluderer så yderligere udskiftning af varmeinstallation, som ikke var indeholdt i de øvrige priser. Projektet blev startet i november, og der har været stor tilslutning. Der blev hurtigt fjernet alt hvad der var i rummene. 22 ton materiale er kørt bort… Status er nu, at VVS og kloakmester også har afsluttet første etape. Torsdag kommer der ny støbning af gulv. Murer starter med ”fald” og fliser fra april. Murer er formodentlig færdig engang i maj. Der vil senere komme en opfordring vedr. ønske om at medlemmerne hjælper til (igen) i den afsluttende fase. (Men, det har bestemt ikke været et problem indtil nu, så det bliver det givetvis heller ikke fremover…).

Der kommer senere en teknisk afrapportering mht. moms-afregning. Bestyrelsen er på sagen.

SP: Hvad er varmen?
SV: Luft-varme-system er tænkt ind. Vi forventer at det vil reducere vores udgifter til el.

Beretningen er godkendt!
 
3 - Forelæggelse af regnskab til godkendelse, og budget for 2017.

Hein er strandet i en lufthavn, og er ikke kommet frem. Lars J. A. fremlægger.
NB! Regnskabet ligger til download på hjemmesiden.

Indtægter er steget lidt, og generelt har vi en sund økonomi. Der er en tilgang af medlemmer, og vinterleje er øget. Indtægter er steget. Udgifter til el er steget lidt i 2017. Årsag: Måske de store stævner er den bagvedliggende forklaring. Her har der været anvendt kølecontainere, som bruger meget strøm. Det ses ikke som et problem, da stævnerne tæller meget positivt i den samlede vurdering. Herslev er i høj grad (igen) kommet på land- og søkortet i 2017.

Fonden: Ikke meget at sige. Fonden har været urørt i 2017. Ikke nogen renter.

Er regnskaberne godkendt.

(Ikke nogen der stemmer imod)

Budgettet: Udgangspunkt i alm. Drift. Udgiften til nye baderum er ikke medtaget i dette. Baderums-projektet kommer ud over det fremlagte projekt. Samlet overskud på budget er forventeligt 78.000 på ordinær drift.

Der er ikke nogen kommentarer til budgettet.

(Budget skal ikke godkendes af GF, men er blot til orientering)

4 - Fastsættelse af kontingenter og havnelejer

1. Gæstehavneleje forslag til ændring. Forslag er fremlagt på hjemmesiden.
Fra 100 kr. – 125 k. Begrundelse: en almindelig regulering, i forbindelse med opgraderede badefaciliteter. Kommentar: Det er formodentlig stadig i den billige ende af hvad der ellers møder i fjorden.
(Ingen imod)
 
2. Indskud for fast havneplads og venteliste foreslås uændrede. Dog er der en administrativ ændring, som man gerne vil indføre, som overordnet går på, at klubben ønsker at slå sommerleje og vinterleje sammen (For at mindske administration og opgaver med at optælle både/joller mm. Tanken er, at man stadig kan få godtgørelse for f.eks. vinterleje, hvis man tager sin jolle eller kølbåd hjem om vinteren.
 
Idéen er, at ansvaret skal ligge hos de enkelte medlemmer, som så skal henvende sig, for at ”træde ud af sytemet”, hvis man f.eks. tager sin båd hjem om vinteren.
 
Sp (Jørgen): Opfordring til, at man stadig ønsker at flytte sit fartøj hjem, så vi ikke fylder havnen op.
SV: Bestyrelsen håber, at motivationen stadig er der til at tage både/joller hjem, da økonomien er den samme som hidtil?

SP: Er det reelt en forenkling? Beløbet er stort set en sum, men der er 100 kr. ekstra til en klubstander. Begunstigelse til havnevagter er strøget… Havnelejen er hævet med 20.000
Sv: Klubstanderen er indlagt i beløbet, hvilket er en ”automatisering” af, at medlemmerne får ny ”frisk” klubstander hvert år. Der er således ikke tale om en stigning, men en omfordeling.
 
Sp: (Tidl. kasserer): Kan gpdt være lidt bange for at det drukner. Det, der er besværligt er, når der skal betales penge tilbage, men den automatiske opkrævning er administrativt let.
Sv. Identificeringsopgaven (er man på havnen eller ej - med båden), lægges over på det enkelte medlem.
 
Sp: To mulige kontingenter (En version der indelholder sommer + vinter og en der udelukkende er sommer)
Sv: Vi prøver at lægge opgaven ud til medlemmerne. Den tidligere og den (forhåbentlig kommende) kasserer er taget med i ed.

Sp: Det ligner ikke en forenkling. Opgaven lægges fra havnefogeden til kassereren.
Sp: Porto er en dum udgift.
Sv: Dem der ikke er tilmeldt PBS får et giro-kort. De betaler 100 kr. ekstra (For ikke at være på PBS).

Kommentar: Havnefogederne går alt for stille med dørene. Der bliver brugt virkeltig megen tid på at holde ”listerne” opdaterede. Det er en ”Astronomisk” opgave, så derfor er der kæmpe opbakning til, at systemet forenkles. Alternativet er, at opgaven vedbliver at være så stor, at havne-foged-opgaven umuligt kan gives videre…

Sp: (Jes): Kasserern har selv sagt god for opgaven. Lad os holde til det.

Sv: Klappes – som accept.
 
Sp: (Dirch, forhåbentlig kommende kasserer): Der kommer et nyt mere overskuelig system.
Sv: Forenklingen kan diskuteres, med det er bestyrelsens opfattelse, at de nye forslag stadig er en forenkling. Standeren med i prisen, er også en forenkling. Der er ikke hævet noget…

Afstemning

1. Jolle-Havneplads-, sommer- og vinterpladslejer forslag til ændring – se vedhæftede forslag
For (at vinter + sommer slås sammen): 39 for / 1 imod.

2. Kølbåde Sommertaksten + vintertakst: 3300 (og slås sammen)
For (at vinter + sommer slås sammen): 38 / Imod 0 / hverken for eller imod 1

3. Svaj kombineres til sommer + vinter:

SP: Svajerens vinterplads til jollen skal lægges til taksten, burde have være fremstillet i forslaget, så de 1980 (bliver 363 kr) højere. Det pointeres, at det er GF der vedtager takstændringer, så der stemmes om den totale pris (inkl. klubstander). Nu 2443 DKr.

Vedtaget…
 
Kommentar til ”Penge kan betales tilbage, hvis båden bliver hjemtaget i vinterperioden…”

Sp. Kan vi fjerne ”kan” i forslag 5.
Sv: ikke nu (Henry påpeger, at hvis dette bliver et problem, så har han allerede nu meldt sig som dirigent til næste års GF... – med en opfølgning på problematikken.

Det orienteres, at de datoer der (som udgangspunkt) anvendes som skæringsdatoer er: 1. december og 1. juli – for hhv. vinter og sommer.

Vedtaget …

Afgift for oprydning af vinterplads foreslås uændrede
Vedtaget…

Kommetar til takstbladet: Miljø-opkrævning i frihavnsordningen må ikke være højere end 25 kr.
Sv. Vi sænker dette i vores takstblad (fra 30 kr til 25 kr.)

Vedtaget…

5 - Valg til bestyrelse i henhold til §10

Lars Borup er på valg og modtager genvalg. (Valgt)

Johnny Poulsen er på valg og modtager genvalg. (Valgt)

Rasmus Rosenkvist er på valg og modtager genvalg. (Valgt)

Lars Jørgen Andresen er på valg og modtager genvalg (Valgt)

Hein Bornebusch er på valg og ønsker ikke genvalg – Bestyrelsen foreslår Dirch Zibrandtsen som ny kasserer. (Dirch er valgt).

6 - Valg af formænd til faste udvalg

Festudvalg
info: der er ikke opstillet nye kandidater! Der opfordres til at man melder sig, hvis man har lyst, eller har gode idéer til en løsning. Meld tilbage til bestyrelsen! Definition af rollen: (Man kan frit byde ind…). Hidtil har det være en fest i forbindelse med Sydfjordsstævnet. Mad til GF. Sildebord ved standernedhaling. Kan assistere ved stævner, hvis der er lyst dertil? Desuden, er der stor mulighed for at definere nye tiltag, hvis man har lyst til det?

Ikke nogen kandidater lige nu.

7 - Valg af to revisorer og en revisorsuppleant

Bestyrelsen foreslår Stig Thomsen og Leif Knudsen som revisorer, og Flemming Kirk som revisorsuppleant.

Alle modtager genvalg!

8 - Indkomne forslag

Ingen indkomne forslag

9 - Eventuelt

Kåring af årets HSS-sejler.
Jørgen motiverer den kommende sejler: LJA + JB har koordineret! Pokalen udtrykker ”et lille klap på skulderen”. Måske klubånd, sejlerglæde mm. Dette års modtager er i høj grad til at gøre HSS til et godt sted at være… Modtageren er en, der synes det er sjovt at komme på havnen, og der er rigtig mange medlemmer, der nyder godt af hans gode humør og altid positive tilgang til opgaver i klubben…
Henrik Thomassen er kåret som årets sejler, og modtager et kæmpe bifald!

Uddeling af 25 års jubilæumsnål til:

998 (Johnny Poulsen) er eneste fremmødte til at modtage nålen!

LJA: En post ”tab på medlemmer”. Vi har prøvet at inddrive vores tilgodehavender, og der er taget et stort ryk nu … - og 36.000 medregnes som et tab. Fremadrettet kan vi opkræve ”på forkant”, for at gardere os. I overgangsåret vil medlemmerne opleve en ”dyrere” opkrævning.

Sp. Kommer de oveni hinanden?
Sv. Det vil kunne forekomme! JA – i 2019 vil medlemmerne kunne opleve to (på hinanden) tætte indbetalinger.

Sp. De mange penge vi har tilgode, hvordan ligger de fordelt?
Sv: Det er en blandet landhandel…

Sp: Hvordan sikrer vi os, at medlemmer det tidligere har været indmeldt (og skylder os), ikke blot melder sig ind igen.
Sv: HSS har en liste, der beskriver skyldnere.

Kommenter: Det er erfaringsmæssigt ikke havneleje, som folk løber fra! De 36.000 er givetvis meget ”gammel skade”.

Sp. Er der et krav om, at der er indbetalt kontingent, før man får udleveret eksempelvis nøgle.
Sv: Ja, som udgangspunkt så har folk oftest betalt første år, og ”glemmer” så senere.

Sp: Hjertetilfælde på havnen
Sv: Vi har oplyst koden til politi/brand/mm. De har også nøgle til slæbestedet.

Sp: Er det privat grund
Sv. Ja og nej! Det er kommunens grund, så der skal være adgang for gående. Vi må gerne begrænse tilkørsel i bil.

Sp. Dem der ikke har betalt. Får man inddraget sin nøgle?
Sv. Ja – men det er ikke altid muligt at få nøgler tilbage.
Sv2: Vi kunne evt. erstatte kæde med kodelås eller bom?

Sp. Kan vi opgradere sikkerhed
Sv. Det er et spørgsmål om ressourcer

Kommentar: Dåser og flasker: Vi opstiller containere, som dansk retursystem kommer og tømmer, når vi ringer efter dem.

Sp: Svajere i havnen. Hvorfor gør man ikke noget ved det.
Sv. Der indgås altid aftaler. Udgangspunktet er, at havnen skal fyldes så meget op, som overhovedet muligt (indenfor rammerne)

Kommentar. Vi skal passe på, at vi ikke går i ”selvsving” over, hvad man må og ikke må. Det skal være et fristed og ikke et ”Fort Knox”

Hjertestarter: Der bliver opsat skab til den, så den bliver tilgængelig – set udefra (Ved indgang til baderum)

Sikkerhed: Vi har fået nogle opfordringer fra brandtilsynet, mht. hvordan bordene i klublokalet må stå ved større arrangementer. Efter nye ”guide-lines” har der ikke været problemer.

Indbrud: Husk at låse døre mm., så vi ikke får ”ubudne gæster”. Det er oftest materiel skade, der er den største udfordring.

Tak (fra havnefogederne) til bestyrelsen for den gode dialog. Det er en fornøjelse, at får den opbakning!

Hurra – hurra - hurra

Lars Jørgen Andresen, Formand

Lars Borup, Næstformand                    Johnny Poulsen, Bestyrelsesmedlem

Rasmus Rosenkvist, Bestyrelsesmedlem            Dirch Zibrandtsen, Kasserer 

Thomas Kvist, referent            Henry Søndergaard, Dirigent 




Beretning 2017

2017 blev endnu en sæson med ”damp på kedlerne”. Alle udvalg har haft projekter der er gennemført, enten det er på havnen eller på huset. Udvalg der driver aktiviteter, har ligeledes haft en god sæson med fremgang i aktiviteter og/eller deltagere.

HSS har endnu engang vist sig fra sin bedste side, med energiske frivillige, der har gennemført både anlægsaktiviteter, sejladsaktiviteter m.m. Stor tak fra HSS til alle der har bidraget til sæson 2017!

I 2017 har vi vist (igen) hvad vi formår, når vi påtager os at arrangere stævner. HSS afholdte således et NM for H-Både, med stor tilslutning og med et resultat, der fra alle deltagere blev bemærket, som et stævne der ”vil blive husket”-et stævne der ”toppede” på flere områder.

I efteråret blev DM for Wayfarer joller også gennemført, igen med et flot arrangement med positiv feedback fra deltagerne.

Vores økonomi er relativ solid og vi kan afslutte regnskabet for vores drift i 2017 med et resultat efter afskrivninger på ca. 100.000 kr. Et must for at vi kan genere opsparing til igangsatte og kommende investeringer, opdateringer og vedligehold af hus og havn.

Vi bekræftes i at HSS skabes gennem projekter der gennemføres, stævner der afvikles, sociale arrangementer der møder god tilslutning. Alle vigtige elementer i vores virke, der skaber vores ”DNA”.

Vi kan være stolte af vores sejlklub, der ikke bare værdsættes af os selv, men også af en sejlklub der ”genkendes” når man kommer rundt i de danske havne. Det bemærkes, at HSS er noget særligt! Lad osholde fast i det.

Juniorudvalg

Udvalget har haft en god sæson, med stigende antal sejlere. Alle optimistjoller er nu i brug. 3 ”ældre” juniorer har været på trænerkursus og de 3 har stået for størstedelen af træningen gennem sæsonen. Igen i år tilbydes duelighedsundervisning med tilmeldingsrekord på 20. Der er et maks på 15 deltagere på kurset, så der oprettes venteliste. Denne gang er der ikke juniorer der er gamle nok til at komme på duelighedskursus, så det er fyldt op af øvrige medlemmer – b.la. fra sejlerskolen.

Kapsejladsudvalg

Skaren der sejler onsdagssejlads er fast omend den ”krymper” lidt. Det har været 8 deltagende både til onsdagsmatch gennem sæsonen. Det ville være rart med flere deltagere og der overvejes at udvideaktiviteterne med ”Two hand” sejladser, for at få flere både på vandet.

Singlehand

I 2017 har der været et fast, stort og muntert felt af deltagere på 17. Der sejles hver mandag og afsluttes med singlehandmesterskab. Singlehand sejladserne har i denne sæson øget deltagerantallet og regner med samme tilslutning eller mere i 2018.
 
Sejlerskolen

Et rekordår med 20 tilmeldte til sejlerskolen. Der har heldigvis også været meget stabil og stor opbakning fra frivillige instruktører der har lagt både til. Der har været 8-9 både på vandet hver tirsdag med både elever og instruktører. 4 elever har aflagt duelighedsprøve.

Havneudvalget

Arbejdsdage har igen været godt besøgt og der har således været mange frivillige til at hjælpe med at gøre havnen hhv. forårs- og vinter-klar. Der er udført reparationer af broer, opført tømningsstation til septiktanke. Der er lagt vejsensor ned foran bommen, så den åbner automatisk når man kommer fra havnen og skal ud.

Optagninger / søsætninger


Både søsætninger og optagninger er foregået perfekt med vores nye vognmand. Grejet der stilles op med er i orden og klar til brug. Jørgen Binzer har koordineret både optagninger og søsætninger herunder også at hente stativer både frem og tilbage. Der er allerede planlagt både søsætninger og optagninger for 2018, datoer kan ses på hjemmesiden.

Husudvalg

Husudvalget har i forbindelse med vores brandeftersyn skiftet vores nødudgangsdøre, renoveret nødudgangsbelysning m.m. Vindue i vagtstuen er skiftet og facaden er renoveret og malet. 2018 er allerede booket med planer om udskiftning af punkterede vinduer og ny belægning på terrassen.

Festudvalg

Festudvalget har gennemført sommerfesten i forbindelse med sydfjordsstævnet – igen godt gennemført og en god fest. Marianne og Knud ønsker at trække sig til den kommende generalforsamling efter mange år på posten.

De glade 60ére

Udvalget (selvom det ikke er et egentligt udvalg) har haft endnu et aktivet år med besøg hos træskibssammenslutningen i Holbæk, med foredrag om de gamle skibe i fiskerihavnen. Også besøg hos renoveringsprojektet af galeasen Anne Møller, Rundvisning på Rosenborg og julefrokost. ”udvalget” mødes den sidste hverdag i hver måned kl. 10. Der er allerede følgende i ”pipeline” for 2018: besøg på tøjhusmuseet og flådestationen i Korsør.

Seniorjoller

Seniorjollerne har gennemført fast mandags kapsejlads (også kaldet VM på fjorden) med deltagelse af 26 OK joller og 2-3 Wayfarerjoller. Der er gennemført 37 sejladser gennemsæsonen, der blev afsluttet med det traditionsrige Nytårs race. Ligeledes arrangerede udvalget træning med Landsholdstræner Adam Malling, der gennem 3 gange gennemførte intensiv træning og delte ud af gode råd.

Cykelsmeden

Cykelsmeden har sørget for at der gennem hele sæsonen har været HSS låne cykler i drift, en fin service for vores gæstesejlere.

Oldfruen

”oldfruen”, Mette Borup, har endnu engang sørget for, at alle basale nødvendigheder er tilstede i køkkenet. Ligesom ordningen med enten en SMS til Mette med mangler, eller skrive mangler på listen, har fungeret perfekt og vi oplever altid et køkken er der ”bestykket” som det nu skal være.

Kulturudvalget

John Garfunkel har påtaget sig rollen som ”kulturminister” i HSS og har lagt godt fra land med 3 arrangementer gennem vinteren – foredrag, stumpemarked og filmaften er nogle af arrangementerne der skal fylde de ”mørke vinterdage” inden vi igen skal på vandet.


Et stort tak til alle frivillige der har drevet HSS gennem endnu en god sæson. Uden denne indstilling og vilje til at tage ansvar for stort som småt, ville vi ikke alle kunne nyde vores ”fristed” som jeg er sikker på vi alle gør.



Indkaldelse til GF 2018 og regnskab findes nederst på siden...
Ċ
Lars Plejdrup,
13. apr. 2018 01.43
Ċ
Lars Plejdrup,
13. apr. 2018 01.44