Velkomst af Lars Jørgen Andresen (LJA) Kort information om bommen, herunder behov om registrering af mobilnumre. Numrene skal anvendes i forbindelse med den nyetablerede bom, så man kan anvende sin mobiltelefon til at åbne bommen. 1 - Valg af dirigent: Jes Sindal (JS) foreslået og valgt. JS: GF er lovligt varslet; er faktisk indvarslet allerede i april 2015. 14 dage før skal regnskab samt forslag ligge tilgængeligt on-line. Dette forhold var også OK! Det blev vedtaget at afstemninger foregår ved håndsoprækning. Stemmetællere er udpeget af dirigenten (John Garfunkel + Jørgen Binzer) Stemmer: 20 + 20 (stemmeberettigede). 2 - Bestyrelsens beretning for året, der er gået, og planer for det kommende år. Den skriftlige beretning blev suppleret med medlemstal: 366 (309 seniorer, 29 juniorer, 28 støttemedlemmer). Havnevagter: 74 har passet deres vagt, mod tidligere 62-63 – en forbedring, men stadig et stykke op til 100% (ca. 120 vagter). Information om kommende aktiviteter: OK jolle DM til august, Stumpemarked 3. april, Duelighedseksamen 2. april. 2016 bliver året hvor vi vil drive projektet med renovering af bade/omklædningsrum igang. Den skriftlige beretning er indsat herunder:
Flemming Kirk (FK) – ambassadør for sikkerhed i HSS, informerer om stillingen som sikkerhedsambassadør. 10. april afholder Tryg-fonden et opstartsmøde. Derefter vil HSS' medlemmer blive orienteret. (Ingen anmærkninger til bestyrelsens beretning) 3 - Forelæggelse af regnskab til godkendelse, og budget for 2016. Kasserer, Knud Bjerrum (KB). Omdelt info-ark om klubbens økonomi. Hidtil har vi kørt meget på frivillighed, men det er ikke givet, at vi 100% kan køre videre på denne måde. Bestyrelsen informerer blot om, at vi kan komme ud i, at vi eventuelt skal bruge penge på opgaver, og at der foreligger mulighed for at regulere indtægter i forhold til udgifter. Indtægter 667.555 (negativt tilskud figurerer på oversigten for at korrigere en tidligere en fejlagtig kontering forrige år) Udgifter 634.193 Positivt resultat (før afskrivning) 33.362 Afskrivning er sat til -7.138 (samme tal som sidste år) Beholdning i alt: 503.690 Fond 266.821 Lånet fra fonden (taget tidligere i forbindelse med skader, efter stormen Bodil) tilbagebetales i løbet af 2016. Ikke nogen spørgsmål til regnskabet. Revisorerne har godkendt regnskabet. Særligt regnskab for fonden. En kort information om hvad fonden er: En sum penge, der er indbetalt til ekstraordinært store opgaver. (Info v. Jørgen Binzer): Fonden er oprettet via en ekstra indbetaling, mange år tilbage. (Info. v. JS): Fonden blev etableret som respons på en akut opstået skade, hvor store dele af den ene bro forsvandt. Budget for 2016. Skønnede udgifter. Udpluk fra KB. 4 - Fastsættelse af kontingenter og havnelejer Motivation: Vi er baseret på frivillighed, men de kommende projekter er ikke billige. Motivation (LJA): Seneste år kar vi haft udgifter til drift. Men, der er ikke allokeret ressourcer til stor ændringer. Vi vil gerne polstre os lidt, så vi har økonomi til at initiere nogle af de projekter, som vi har i 2020 planen.
Endvidere stiller bestyrelsen og havnefogederne to forslag til forenkling af takstblad under punkt 8. Indkomne forslag. 5 - Valg til bestyrelse i henhold til §10 Knud Bjerrum er ikke på valg, men ønsker at blive afløst som kasserer. Bestyrelsen foreslår Hein Bornebusch til posten. Hein var ikke tilstede, men ønsker gerne posten som kasserer. Hein har en regnskabsteknisk baggrund. Enstemmigt vedtaget. Lars Jørgen Andresen, Lasse Lindgård og Rasmus Rosenkvist er på valg, og modtager genvalg. Ingen kommentarer, alle modtager genvalg Lars Plejdrup er ikke på valg. 6 - Valg af formænd til faste udvalg Lars Andresen indstilles som formand for Seniorjolleudvalget. Enstemmigt vedtaget Kulturministeriet: John Garfunkel overtager efter Lars Plejdrup. 7 - Valg af to revisorer og en revisorsuppleant Bestyrelsen foreslår Stig Thomsen og Leif Knudsen som revisorer, og Flemming Kirk som revisorsuppleant. Enstemmigt vedtaget. 8 - Indkomne forslag Bestyrelsen og havnefogederne stiller to forslag til forenkling af takstbladet:
9 - Eventuelt
Jes Sindal takker bestyrelsen, og tak til forsamlingen for en god, rolig og konstruktiv GF. 3-foldigt hurra, for sejlklubben. |