Referat bestyrelsesmøde 4. februar 2016

Deltagere: Rasmus, Lasse, Lars P., Knud, Mejnert, Dan og Lars J. (REF)

Havnefoged:
 
Havnefogederne bad om præcisering mht. tildeling af fast havneplads, når kopi af ansvarsforsikring eller oplysning om bådstørrelse mangler. Igen fastslås, at 
  • Både uden forsikringskopi kan ikke tildeles plads ifølge Principper for tildeling af havnepladser.
     
  • Både hvor størrelse (totallængde, max. bredde og dybgang) ikke er oplyst, tilbydes den mindste ledige plads.
Havneudvalget:

Havneudvalget inviterer til fire arbejdsdage i februar / marts: 13. februar samt 5., 13. og 19. marts. Opgaverne er bl.a. sikring af molehoveder, reperation af molers beklædning, ny trappeopgang på bro 3, afstivning af bro, montering af kæder ved indgangsbom.

Blåt Flag:

Teknik & Miljøudvalget, som vi havde møde med 22. december, indstillede at krav om Blåt Flag fremadrettet ikke er et krav. Ved kommunalbestyrelsesmødet 25. januar var der desværre kun opbakning hertil fra DF og V - S, SF, Ø, LA og C besluttede at Blåt Flag fortsat skal være et krav i lejekontrakten.  
 
Efter vi mistede vores Blå Flag sidste sommer, var der 12 Blåt Flag havne på Sjælland i 2015 (50 i hele landet). Ifølge Friluftsrådet har op imod en tredjedel på landsplan valgt ikke at søge om Blåt Flag i 2016.

Kassereren:
  • Knud laver opgavebeskrivelse til ny kasserer.

  • I budgettet afsættes 10.000 kr. til ekstern assistance (beløb er skønsmæssigt sat) Der er i 2015 brugt 7000 på ekstern assistance.

  • Bådelauget har afregnet strøm iht. måler – 386,49 kr.

  • Ny bank Spar Nord – alle dokumenter er underskrevet og skiftet er i fuld gang.

  • Værktøjet til opdatering af medlemsoplysninger, som Lasse har lavet, fungerer perfekt. Det gør det muligt, at lette kassereren for opgaven med at holde medlemskartoteket opdateret. Nye medlemmer skal dog fortsat oprettes af kassereren når første betaling er registreret. 

  • Fremtidig procedure vedr. medlemshåndtering fastsættes når vi med ny kasserer konstituerer den ny bestyrelse efter generalforsamling.

Takstblad, bestyrelsens forslag:
  1. Medlemskontingenter foreslås uændrede. Desuden foreslås at rykkergebyret bortfalder, og opkrævningsgebyret hæves fra 30,- til 100,- 
     
  2. Gæstehavneleje foreslås uændret, miljøafgift for Frihavnsbåde (el, vand og bad) hæves fra 20,- til 30,- per døgn (som Jægerspris Sejlklub).
     
  3. Indskud for fast havneplads og venteliste foreslås uændrede
     
  4. Havneplads-, sommer- og vinterpladslejer hæves med 10%. 
     
  5. Afgift for oprydning af vinterplads hæves fra 400,- til 500,-
     
  6. Takst for både op til 190 cm bredde fjernes fra takstbladet, hvorefter der vil findes to størrelser for 'almindelige' havne- og vinterpladser, og én for pladser ved jollebroen.
      
  7. Takst for både fra 300 cm bredde fjernes fra takstbladet, hvorefter der vil findes én størrelse for 'almindelige' havne- og vinterpladser og én for pladser ved jollebroen. 
     
    Oversigt over de foreslåede takster...
Generalforsamling 2016
  • Deadline for offentliggørelse af indkaldelse og regnskab er 20. februar, men skulle gerne på hjemmesiden nogle dage inden.
     
  • Lars Jørgen laver udkast til beretning 
     
  • Henry er forhindret i at være ordstyrer - Lars Jørgen spørger Jes
     
  • Knud sender regnskab til Lars P, når det har været vendt med revisorer
     
  • Lars P laver indkaldelsen på hjemmesiden, og lægger regnskabet op.
Eventuelt
  • Vi er udmeldt af FLID, da havnefogederne har givet udtryk for, at foreningen først og fremmest er gavnlig for større havne.
     
  • Hjertestarteren vil blive opsat snarest, og i god tid inden sæsonen for alvor går i gang. Friskt batteri og skab er leveret.
  • Bom er monteret og står i ”passiv position” – Koder / adgang gæres klar så det kan sættes i drift efter søsætninger. Lasse og Rasmus undersøger mulighed for at identificere lister i Winkas.

  • Der bør opsættes skilte ved vejen med ”pas på bom” samt skilte ved broer med ”broer kan være glatte” – Lars P. har adgang til skiltestandere. Dan kommer med forslag til tekst på skiltene.

  • LJA indkøber ekstra støvsuger / skraber, så den er klar til foråret.

  • Køleskabet har ofte madrester stående ud over sidste salgsdato. LJA laver opslag på køleskab vedr. ”korrekt brug af køleskab” der skal ikke opbevares mad med mindre det er angivet hvilket udvalg det vedrører.

  • Status på baderum – Rasmus har lavet opmålinger af vores eksisterende lokaler. Rasmus laver forslag til indretning og der indhentes tilbud på arbejdet.

  • Vores facade mod havnen på klubhuset er meget medtaget – LJA taler med Klaus husudvalg om hvad vi kan gøre for at få facaden renoveret. Evt. delvis frivilligt og professionelt arbejde. Sammen med evt. facade renovering vil det være oplagt at inddrage gulvet på terrassen.

  • Terrasse ved mastekran – Status ? LJA forespørger Henrik Jensen om dette.