Referat bestyrelsesmøde 3. september 2015

Deltagere: Dan, Knud, Mejnert, Rasmus og Lars (REF) 

1 - Gennemgang af referat fra sidste møde
Referat blev færdiggjort og godkendt.

2 - Nyt fra havnefogeder 
Et medlem har klaget over, at hans OK-jolle blev flyttet ifm. Sydfjordsstævnet. Havnefoged har ikke kendskab til flytningen, men fik 'skideballen'. Generelt udviser medlemmerne forståelse for, at det ved større arrangementer kan være nødvendigt at flytte grej - her var desværre en undtagelse.
 
Skralderum fyldt op, og er ikke tømt. Stævneleder plejer at ringe ifm. Sydfjordsstævne - det er nok smuttet denne gang.
  
Lås på inderste værksted er væk. Noget skidt, at værktøj ikke er sikret bedre. Dan afklarer med formanden / havneformanden.
 
Havnepladsen har været fyldt med badegæsters biler. Bom vil hjælpe, men ikke på misbrug af bad / toilet.
 
Nedgang til Bro 2 er defekt, Dan giver havneudvalg besked.
 
Et antal 'gæstende OK-sejlere' har sejlet hos os så længe, at de enten må meldes ind, eller tage deres joller hjem. Lars Jørgen bedes informere seniorjolleudvalget. 
 
Mejnert har bestilt eftersyn / service af kranen.

3 - Økonomi mv
Børneattester er OK - Knud har fået kopier. 
 
Sydfjordsstævne regnskab tages på næste møde. Der skal overføres beløb fra "begunstigelse af havnevagter" samt kap- og juniorudvalg for at give et retvisende billede af økonomien. Henry laver regnskab for stævnet.
 
Møde med Michael Læssøe, Modulfinans om ekstern bistand. Knud og Michael aftaler nærmere, Rasmus sørger for at oprette Michael som WinKas-bruger. Michael, der assisterer Roskilde Roklub, sætter sig ind sejlklubbens forhold, og vender tilbage inden næste bestyrelsesmøde. 
  
4 - Bom og belysning af plads
Dan har indhentet tilbud fra KK-EL; kr. 36.000,- eksklusiv gravearbejde er betydeligt højere, end de skønnede 10.000,- for el + 30.000 for bom. Ved iværksættelse overskrides havneudvalgets budget. For en god ordens skyld, var udskiftning af defekt gruppetavle på Bro 2 samt opsætning af fire sensorer i masteskur og omklædningsrum ikke med i det nævnte skøn. 
 
Dan har aftalt et møde med Kjeld (KK-EL) mandag 7. september; de vil gennemgå tilbuddet, og se hvilke besparelser, der kan opnås - bl.a. ved at vi påtager os en større del af arbejdet.
 
Lars har aftalt demonstration af administration ifm. med adgangskontrol, tirsdag 8. september 17:30. Herefter kan vi gøre klar til ibrugtagning inden bommen monteres.
 
Information til medlemmerne om tyverisikring med bom og belysning udarbejdes hurtigst muligt efter denne demo.
 
Vigtigt at 'tage havneudvalget i ed', når vi 'bruger deres penge' (godt og vel). Dan i kontakt med Henrik.
 
5 - Wayfarer klubjolle
Som aftalt ved sidste møde, støtter bestyrelsen, at der købes en Wayfarer klubjolle for at støtte udviklingen af seniorjolle miljøet i HSS, og for at tiltrække nye medlemmer. 
Tilbud fra Jan, 39.500,- accepteres; jollen er fornylig blevet opgraderet med nye sejl, så det er sikkert en fair pris.  
 
6 - Sager til næste møde
Det er praksis, ikke at opkræve kontingent ved indmeldelser efter 1. oktober. Efter vi har droppet indskuddet, vil det vil give lidt udfordringer, idet indmeldte ikke får deres medlemsnumre (og rettigheder) før de har betalt. Vi må tage stilling til dette - måske kan vi opkræve ½ kontingent, 
så 'de nye' kommer ind i systemet, og kan optages på venteliste, opnår stemmeret mv.? 
 
Andre sager fra sidste møde:
  • Blåt Flag og Hjertestarter - Lars Jørgen med Lejre Kommune
  • Mobile Pay - Lasse
  • Svajerfortøjning - Lars Jørgen og Lars
7 - Eventuelt
Dan indkøber brandmateriel.

Næste møde ifm. udvidet bestyrelsesmøde 8. oktober