Deltagere: Henrik Jensen, Leif Knudsen, Henry Søndergaard, Lars Plejdrup, Lars Jørgen Andresen (REF) Gennemgang af foreløbig 2020 plan med følgende tilføjelser:
2019 er 50 års jubilæumsår for HSS og tilføjes naturligvis vores 2020 plan. Jubilæumsfest i foråret. Kom & Sejl dag. Som en del af sejlklubbens indsats for at tiltrække nye medlemmer, unge som ”gamle”, er det foreslået at der iværksættes en Kom & Sejl dag, som en ”åben hus dag” hvor alle aldersgrupper har mulighed for at komme til HSS og få en snak med hhv. juniorafdelingen og sejlerskolen, samt prøve en tur på vandet. I den forbindelse kunne der laves en brochure med information om sejlklubben´s aktiviteter og muligheder. Brochuren laves med en ”vinkel” fra både juniorafdelingen og voksensejlerskolen. Lars Jørgen sætter juniorafd. Og sejlerskolen ”stævne” og hører om de vil løfte ideen videre og gennemføre dette arrangement. Wayfarer miljø/aktiviteter: Der er allerede flere aktiviteter igang for at fremme et ”Wayfarer-miljø” i HSS. Wayfarer klubben starter deres sæson i HSS med en træningsweekend i april ligesom de afslutter deres sæson i HSS med deltagelse i åbent klubmesterskab for Wayfarer og OK- joller. Jan Kjeldsen, der har en naturlig interesse i at fremme dette miljø, er indtrådt i seniorjolleudvalget med det formål at ”løbe aktiviteterne igang”. Gennem sæsonen vil Wayfarer og OK joller træne / kapsejle sammen. Søspejdere: Bestyrelsen arbejder videre med dette og søger kontakt til b.la. DS for at høre om eventuelle erfaringer med en ”satelit” fra danske søspejdere som en integreret del af HSS. Ligeledes tages kontakt til danske søspejdere for at undersøge interessen for dette. Ringøen Rundt. Der skal søges en ny afløser for turudvalget. Og det anbefales fra 2020 udvalg at udvide aktiviteterne med en pinsetur (mange HSS'ere sejler i forvejen til Lynæs og har improviseret fællesspisning). Dette bør udvides til sejlklubbens øvrige medlemmer. Ligeledes kunne en ”løvfaldstur” til f.eks. Frederikssund / Marbæk arrangeres. Her vil der være mulighed for at låne klubhus til fællesspisning. Bestyrelsen tager dette videre. Fjordrejen: Forslag fra Lars Plejdrup om en ny sejlads (24 timers sejlads på 3 timer) der kunne samle hele sejlklubben omkring sejlsport fra optimist til kølbåde. Lars P og Lars Jørgen tager kontakt til juniorafdelingen, for at høre interessen og finde en mulig dato hvor denne sejlads kunne gennemføres. Det er hensigten at sejladsen samler klubben på tværs af alder og interesser. Sejladsen afsluttes med fælles grill og samvær i klubhuset om aftenen. Eventuelt kunne dette laves i forbindelse med juniorafdelingens sejlerlejr i august. Navigation / VHF kurser: Der findes et udmærket VHF kursus i Holbæk Tursejlerklub og HSS vil ikke tage dette op for nuværende. Derimod vil Knud Bjerrum og Thomas kvist genoptage navigationsundervisning med henblik på duelighed i vinteren 2015/16. Vinterarrangementer: Pt. varetages vores kulturudvalg af Lars P og det gør han fremragende. Men det ville være øsnkeligt at finde en eller to personer der ville tage dette som deres primære udvalg idet Lars P jo også har andre opgaver i HSS. Med fokuserede kræfter i dette udvalg er det håbet at kunne udvide vinterens arrangementer. Bestyrelsen tager dette videre. Næste møde: Lars Jørgen indkalder til næste møde, når bestyrelsen har haft tid til at arbejde videre med nogle af de planer der pt. er defineret. ![]() Noter fra 2020 plan:
|