Referat - 1. møde i 2020-udvalget, 9. december 2014

Deltagere: Henrik Jensen, Dan Poulsen, Niels Wolff, Leif Knudsen, Lars Jørgen Andresen (REF)

Indledning:

Ved det seneste udvidede bestyrelsesmøde var det bestyrelsens ønske at stifte et ”2020 udvalg” der skal vurdere fremtidige udfordringer for HSS. Både hvad angår anlæg og faciliteter som evt. fremtidige miljøkrav. Alle forhold der kan betyde øget pres på vores økonomi.

Det er 2020 udvalgets opgave at definere disse fremtidige forhold og vurdere disse og efter bedste evne ”beløb sætte” disse, så vi kan tage de nødvendige hensyn i fremtidige budgetter. Herunder evt. hensættelser, finansiering m.m.

Det er ønsket at 2020 udvalget kan præsentere en ”2020 plan” + evt. længere plan for større anlægs aktiviteter for generalforsamlingen i 2015.

Referat:

Som indledende møde til denne process blev mange ”problemer” vendt og følgende emner blev nævnt i vilkårlig rækkefølge. Prioritering af disse emner vil følge, når vi samtidig har beløb sat disse.
 
Vaskeplads:
Vil evt. fremtidige miljøkrav stille direkte krav til HSS om vaskeplads af både efter optagning og vil det blive fulgt af krav om opsamling af vaskevand og evt. bortskaffelse.?

Henrik Jensen undersøger evt. miljømæssige krav, der allerede er defineret. (Dansk Sejlunion).

Leif Knudsen taler med Roskilde Havn der allerede har en vaskeplads/ordning – herunder evt. etablerings-omkostninger, drift og driftforhold.

Toilet tømning:
Vi ser i Sverige at der er øget fokus på faciliteter til toilet tømning. Vil dette også blive et fokus område i Danmark og hvordan kan HSS evt. møde disse krav.

Det vurderes at den bedste løsning er en fast installation af et anlæg for toilet tømning med direkte tilkobling til vores eksisterende septi tank på strand arealet.

Lars Jørgen Andresen undersøger hos leverandører af disse stationer prisniveau for etablering og efterfølgende driftomkostninger.
 
Optagning/søsætning:
Umiddelbart vurderes det at vi i de mange kommende år (15-20 år) stadig vil have mulighed for at fortsætte med den løsning vi anvender idag med ekstern vognmand. Vi skal dog være opmærksomme på at der findes andre løsninger og vi vil undersøge forskellige muligheder for at etablere ”vores egen løsning”. Herunder kran/bedding herunder krav til stativer og underlag på pladsen for vinteropbevaring og hvordan kan dette samspil foregå i relation til evt. vaskeplads.

Dette enten som en total løsning eller en delvis løsning i raltion til evt. vaskeplads.

Lars Jørgen Andresen tager kontakt til Rasmus Rosenkvist, der pt. undersøger hos en Hollandsk leverandør hvilke muligheder der er for en ”mover” af standard stativer.

Slæbested:
Alt efter ovenstående model med optagning/søsætning kan der være forskellige krav til vort slæbesteds faciliteter.

Slæbestedets nuværende stand er ikke tilfredsstillende og det kræver en relativ hurtig reperation. Men det vil være hensigtsmæssigt at kende evt. fremtidige krav til slæbestedet inden vi ”lapper” på det nuværende.

Aktion: Afventer

Broer:
Bro 1 er i meget fin stand og kræver ikke yderligere end almindelig vedligeholdelse de kommende år. Derimod er bro 2 og 3 ved at være i en stand der kræver fornyelse og / eller større renovations opgaver.

Bro 4 kræver hvert år, specielt efter is vinter, nogle dages arbejde for at kunne anvendes til en ny sæson. Måske vi skulle overveje en evt. flydebro som erstatning.

Henrik Jensen undersøger ”meter pris” for flydebro i passende størrelse.

Det anslås at bro 2 vil koste ca. 100.000 at renovere/genopbygge

Det anslås at bro 3 vil koste ca. 100.000 at renovere/genopbygge.
 
Faciliteter til gæstesejlere: 
Vores faciliteter til gæstesejlere som ikke kan komme ind i klubhuset må siges at have begrænsede muligheder i relation til køkken faciliteter.
 
Skal vi have bedre gæstefaciliteter eller skal de faciliteter vi har i klubhuset på en nem måde gøres tilgængelige for gæstesejlere – evt. kodelås istedet for nøgle ?
 
Klaus Christensen (husudvalg) inviteres til at deltage i dette udvalg både i relation til dette punkt og øvrige punkter vedr. hus. Lars Jørgen Andresen tager kontakt til Klaus.

Baderum / omklædnings faciliteter
Ønske om seperate omklædningsrum til piger og drenge (juniorafd) ligeledes baderum.

Klaus (husudvalg) har tidligere lavet nogle ”oprids” af dette. Tages op på næste møde

Henry Søndergaard og Klaus Christensen kontaktes for deltagelse i dette udvalg – Lars Jørgen Andresen kontakter. 
 
Næste møde: 12. januar 2015 kl. 19:00