Referat fra HSS Generalforsamling, 8. marts 2014

Valg af dirigent
Henry Søndergaard blev valgt til dirigent. Henry konstaterede at generalforsamlingen var lovlig og i overensstemmelse med klubbens vedtægter og beslutningsdygtig.
Stemmetællere Leif Knudsen og Gunner Thyrsted.
Stemmeberettigede tilstede: 49.
 
Bestyrelsens beretning
Ole K. Hansen præsenterede beretningen for 2013.
 
Årets HSS-sejler blev kåret
Stort tillykke til Dan Poulsen.
 
Forelæggelse af regnskab 2013 og budget for 2014
Knud præsenterede regnskabet for 2013. Der har desværre sneget sig et par fejl ind i det udsendte regnskab hvorfor et revideret regnskab blev fordelt på mødet. Der tale om en varians på ca. 3.000 dkk hvilket reducerer årets resultat til 19.700 dkk mod det oprindelige på 22.720 dkk.
 
Ved gennemgangen af regnskabet har vores to revisorer rejst anmærkning til måden hvorpå vi håndterer stævne indtægter og udgifter. Det er taget til efterretning og der implementeres økonomistyring ved større stævner fremover. Så der er bedre styr på den isolerede økonomi ved stævnet.
 
Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.
 
Budgettet for 2014 blev gennemgået. Bestyrelsen har budgetteret med et underskud på 19.900 dkk. Hvilket tilgodeser de ønsker der er modtaget fra udvalgene. Der var ingen kommentarer til budgettet.
 
Budgettet blev godkendt.
  
Fastsættelse af kontingenter og havnelejer
Kontingenter:
Forbliver uændret.
 
Medlemsgrupper: Medlemsgruppe III Gastemedlemmer omdøbes til III Gastemedlemmer og passive medlemmer.
 
Havneleje: Bestyrelsens takst justeringer blev vedtaget.
 
Sommerpladsleje: Bestyrelsens takst justeringer blev vedtaget.
 
Vinterpladsleje: Bestyrelsens takst justeringer blev vedtaget.
 
Valg til bestyrelse
Lars Jørgen Andresen er valgt som ny formand for Herslev Strand Sejlklub.
Rasmus Rosenkvist er valgt til bestyrelsen.
Kristian Juel Thomsen er genvalgt til bestyrelsen.
 
Valg af formænd
Jeroen Peters der har fungeret som svajformand gennem sæson 2013 er formelt valgt af generalforsamlingen.
 
Det blev vedtaget at stifte et seniorjolle-udvalg, der kan repræsentere klubbens voksne jollesejlere overfor sejlklubbens bestyrelse og øvrige udvalg. Jens Thomsen er valgt som formand.
 
Tommy Jørgensen er fratrådt som praktisk havnefoged. Dan Poulsen er valgt som ny praktisk havnefoged og deler hvervet med Mejnert Rasmussen.
 
Valg af Revisorer og revisorsuppleant
Søren Ølund Friss og Stig Thomsen er genvalgt. Flemming Kirk er valgt som revisorsuppleant.
 
Indkomne forslag
Rigtig god diskussion vedr. principperne for tildeling af havnepladser til delebåde. Bestyrelsen trak deres forslag, og inviterer til debat aften med henblik på at definere et nyt regelsæt som stilles som forslag på næste generalforsamling. Indtil da fortsætter bestyrelsen med at sætte tildeling af havnepladser til delebåde i bero.
 
Bestyrelsens forslag til ændring af vedtægternes §12 blev vedtaget med en lidt ændret ordlyd: Bestyrelsen kan give kassereren fuldmagt til at disponere klubbens midler, så kassereren alene kan handle på klubbens vegne. Råderummet skal begrænses ved et maksimum-beløb og en tidsperiode.
 
Bestyrelsen foreslog, at der tilføjes et nyt stk. 2 til vedtægternes nuværende § 3: Henvendelsen om indmeldelse skal udover navn indeholde oplysning om adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Skifter medlemmet adresse eller ændrer telefonnummer eller e-mail, skal medlemmet ufortøvet meddele dette til bestyrelsen.
Generalforsamlingen godkendte forslaget.
 
Eventuelt
Leif Knudsen præsenterede et forslag om oprettelse af et nyt udvalg – De Glade 60’ere. Et tilbud til klubmedlemmer der er 60år eller mere. Et rigtig godt initiativ som er meget velkommen i HSS regi. Initiativ tagere Leif Knudsen og Henry Søndergård vil invitere til stiftende kom sammen.
 
Kapsejladsudvalget ønsker, at vi skal have flere både på vandet. I 2014 har vi fået en sponsor gennem firmaet Klimaulven. Sponsoratet er tilegnet nye kapsejlerer og støtter målerbrev og eventuel vejning.
 
Jes Sindal: Vedr. havnen vagten, så er det et ønske at det bliver, nemmer at finde vagtoversigten. Det er taget til efterretning. Er det muligt at klubben vil støtte at autocampere kan opbevares på klubbens område. Der var på generalforsamlingen ikke stemning for dette, hvorfor forslaget ikke behandles yderligere.
 
Flere kommenterede behovet for at stramme op vedrørende vagtordningen, i et forsøg på at få flere tage at tage deres vagttørn.
 
Dan Poulsen: Vedr. medlemmernes løsøre på havnen skal vi have bedre styr på dette. Dette tages der fat på sammen med relevante udvalg, havnefogeder og bestyrelse.
 
25års Jubilæum nåle uddelt til: 850 Ole Langhoff Lundgreen, 859 Peter Manscher, 862 Jørgen Binzer og 865 Jesper Weiss Andersen.
 
Lars Jørgen Andresen afsluttede med at give en stor tak til Ole: En stor tak til Ole for at være styrmand for HSS i de sidste 6 år.

Referat godkendt og underskrevet af
dirigent Henry Søndergaard og formand Lars Jørgen Andresen