Indkaldelse til Generalforsamling 2014 i Herslev Strand Sejlklub

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Herslev Strand Sejlklub, lørdag den 8. marts kl. 15:00 i klubhuset.
 
Dagsorden ifølge klubbens vedtægter §16.
 
1 - Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslår Henry Søndergaard.
 
2 - Bestyrelsens beretning for året, der er gået, og planer for det kommende år.
Se den foreløbige beretning, der vil blive suppleret mundtligt på generalforsamlingen.
 
3 - Forelæggelse af regnskab til godkendelse, og budget for 2014.
Se bilag.
 
4 - Fastsættelse af kontingenter og havnelejer
Kontingenter foreslås uændret. Medlemsgruppe III Gastemedlemmer foreslås omdøbt til
III Gastemedlemmer og passive medlemmer.
Havnelejer foreslås justeret, så taktster, som ikke fulgte med ved ændringerne 5. marts 2011, da de øvrige takster steg ~33%: 
Havneleje 2011 2014
>A< Jolleplads ved bro 600 800
>B< Havneplads op til 190 cm bredde 1500 1600
Leje af svajklods, til og med bøjen, og sommerplads til svajerjolle 500 800
Desuden foreslås følgende sommerpladslejer justeret, så de også følger med:
Sommerpladsleje 2011 2014
Joller <420 cm. undtagen Optimist, Feva, Zoom og svajerjoller. 250 330
Slæbested for trailerbåde 300 400
Både på trailer, til søsætning ved kran eller slæbested 750 800
Både på land, én måned efter sidste fælles søsætning: Første til tredje sommer 750 800
Og vinterpladslejer foreslås justeret, takster for både (joller undtaget) igen udgør 50% af sommerpladslejerne: 
Vinterpladsleje 2011 2014
Joller < 420 cm, undtagen Optimst, Feva og Zoom joller 250 330
Bådstørrelse svarende til havneplads >B< 600 800
Bådstørrelse svarende til havneplads >C< 750 1000
Bådstørrelse svarende til havneplads >D< 950 1250
Oprydning af vinterplads 300 400
Bestyrelsens motivation for de ændrede takster er, at sikre dækning for de foreslåede arbejder på klubhus og havn, uden at hæmme den positive udvikling med øgede sejlsportsaktiviteter.
  
5 - Valg til bestyrelse i henhold til §10
Ole Hansen ønsker ikke genvalg; bestyrelsen foreslår Lars Jørgen Andresen til formandsposten, og Rasmus Rosenkvist til den ledige bestyrelsespost.
Kristian Thomsen er på valg, og modtager genvalg.
Knud Bjerrum og Lars Plejdrup er ikke på valg i år.
 
6 - Valg af formænd til faste udvalg
Jeroen Peters overtog sidste år posten som svajformand, bestyrelsen søger generalforsamlingens godkendelse af Jerorens tiltrædelse.
Bestyrelsen foreslår at der oprettes et seniorjolle-udvalg, og at der udpeges en formand ved generalforsamlingen.
Tommy Jørgensen ønsker at fratræde som havnefoged. Stillingsannonce lægges på hjemmesiden. Kan vi finde en afløser?
 
7 - Valg af to revisorer og en revisorsuppleant
Bestyrelsen foreslår Søren Ølund Friis og Stig Thomsen som revisorer, og Flemming Kirk som revisorsuppleant.
 
8 - Indkomne forslag
Bestyrelsen foreslår, at punkt 4 om delebåde, under principper for tildeling af pladser præciseres. Hvis der er opbakning hertil, bedes generalforsamlingen beslutte hvilken formulering, der skal gælde. To forslag fremlægges til afstemning:
 
Version A Version B
To medlemmer, hver med en anpart på 50% i en båd, kan tildeles fast havneplads på følgende betingelser: Begge anpartshavere skal have været medlemmer af klubbens afdeling I eller II i mindst ti år, og gennemsnittet af anpartshavernes medlemsnummer er gældende ved tildeling af havneplads.
En bådejer, der er eneejer med samme nummer som delebådens gennemsnits-nummer, har fortrinsret til havneplads.
To medlemmer, hver med en anpart på 50% i en båd, kan tildeles fast havneplads på følgende betingelser: Begge anpartshavere skal have været medlemmer af klubbens afdeling I eller II fra ejerskabets start. Gennemsnittet af anpartshavernes medlemsnummer er gældende ved tildeling af havneplads.
Er båden ejet af to, og er gennemsnits-nummeret det samme som en bådejers, der er eneejer, har delebåden fortrinsret til havneplads.
Bestyrelsen foreslår desuden, at følgende tilføjes vedtægternes §12: Bestyrelsen kan give kassereren prokura / fuldmagt, så kassereren alene kan handle på klubbens vegne. Råderummet kan begrænses ved et maksimum-beløb og / eller en tidsperiode.
Dette vil være i overensstemmelse med anvendt praksis, som nævnt i referat fra bestyrelsesmøde 4. februar 2013, hvor problematikken var oppe i forbindelse med køb af sejlklubbens nye køkken.
 
Endelig foreslår bestyrelsen, at der tilføjes et nyt stk. 2 til vedtæfternes nuværende § 3: Henvendelsen om indmeldelse skal udover navn indeholde oplysning om adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Skifter medlemmet adresse eller ændrer telefonnummer eller e-mail, skal medlemmet hurtigst muligt meddele dette til bestyrelsen.
 
9 - Eventuelt
Kåring af årets HSS-sejler
Uddeling af 25 års jubilæumsnåle til 850 Ole Langhoff Lundgreen, 859 Peter Manscher, 862 Jørgen Binzer og 865 Jesper Weiss Andersen.  
 
Efter generalforsamlingen bydes på et let traktement, arrangeret af festudvalget.
 
På bestyrelsens vegne,
 
Ole K. Hansen
Formand
 
Regnskab og indkaldelse med beretning kan hentes som
PDF-filer nederst på siden
 
 
 
Ċ
Sejlklubbens Bestyrelse,
16. feb. 2014 15.36
Ċ
Lars Plejdrup,
17. feb. 2014 02.15
Ċ
Lars Plejdrup,
3. mar. 2014 09.50