Gennemgang af forsikringsdækning 10. februar 2014

Til HSS’s bestyrelse fra Christian LaCour (HSS1452):  
    
Undersøgelse af forsikring som DS dækker hhv. ikke dækker og som vi selv skal tage stilling til/sørge for.
  
DS dækker f.eks. ikke: 
  • Bygningsbrandforsikring & anden bygningsbeskadigelse 
  • Løsøreforsikring 
  • Ansvar/kaskoforsikring af klubbåde 
  • Specialforsikring ved lån af dommer- og følgefartøjer 
  • Driftstabsforsikring (ved restaurationsdrift) 
  • Evt. værftsansvarsforsikring – (f.eks.vores kran) 
  • Kollektiv idrætsulykkesforsikring for medlemmer
 
DS dækker gennem fælles forsikringer (gennem medlemskabet af DS)
Fem forsikringer som er: 
  1. En ansvarsforsikring, som dækker det erstatningsansvar, som din forening kan pådrage sig i forbindelse med sin virksomhed. 
  2. En lovpligtig og en frivillig arbejdsskadeforsikring. Den lovpligtige del dækker, hvis f.eks. en af foreningens lønnede eller ulønnede trænere kommer til skade under udførelsen af trænerjobbet. Den frivillige del dækker, hvis en af foreningens frivillige ledere kommer til skade, mens han/hun virker for foreningen. 
  3. Psykologisk krisehjælp, som dækker, hvis personer i eller omkring foreningen involveres i en alvorlig hændelse – f.eks. et ulykkestilfælde. 
  4. En idrætsrejseforsikring, som dækker foreningens medlemmer, instruktører og ledere på foreningsrejser til udlandet. 
  5. En retshjælpsforsikring, som dækker foreningens omkostninger i forbindelse med en retssag.
Forsikringsbehov derudover er f.eks:
  • Klubhuset som sådan, og den dækker også fastmonteret udstyr
  • Løsøre - klubbens ejendele – f.eks. løst udstyr i mastekælderen og på pladsen.
DS forsikringstilbud:
  • Ansvarsforsikring 
    Erhvervs- og produktansvarsforsikringen dækker det erstatningsansvar, foreninger, de ansatte og medlemmerne kan pådrage sig, når de arbejder for foreningen, ligesom der er dækning for arrangøransvar, når arrangementerne er af rent underholdende art, f.eks. sommerfester, bankospil mv.
    Forsikringen dækker også foreningens erstatningsansvar som ejer eller bruger af bygninger eller grundareal, hvor aktiviteterne foregår. 
    Når medlemmer deltager i foreningens aktiviteter, vil skader, som et medlem forvolder, som udgangspunkt skulle anmeldes til medlemmets private ansvarsforsikring.
  • Eksempler på skader omfattet af forsikringen:
    • En instruktør begår en fejl eller forsømmelse, som er årsag til, at en idrætsudøver kommer alvorligt til skade.
    • En forenings udstyr og materiel er dårligt vedligeholdt, hvorved et medlem kommer alvorligt til skade.
    • Produktansvar ved salg af sportstøj samt ved kiosk- og cafeteriadrift (dog ikke når dette er bortforpagtet).
    • Motoransvar for motorkøretøjer under 20 HK, når føreren af køretøjet virker/arbejder for foreningen.  
  • Eksempler på undtagelser:
    • Skade på foreningens egne ting.
    • Skade på lånte eller lejede ting / lokaler 
       
  • Arbejdsskadeforsikring i foreninger
    Arbejdsskadeforsikringen består af en lovpligtig og en frivillig del. Den lovpligtige del dækker personer, der er ansat af foreningen. Forsikringen dækker foreninger og forbund i de situationer, hvor der skal ydes erstatning efter Lov om arbejdsskadesikring.
  • Loven omfatter (Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring)
    • Kapitel 1, Lovens formål:
    • § 1 Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf. lovens §§ 5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Gennem arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v. understøttes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader.
      Stk. 2. Ved sagsbehandlingen inddrages både tilskadekomne eller deres efterladte og arbejdsgiver, forsikringsselskab, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, myndigheder og læger. Herved tilgodeses behovet for en sammenhængende indsats over for de tilskadekomne eller deres efterladte.
    • Kapitel 2, Lovens område. Personer berettigede efter loven:
    • § 2. Personer, der ansættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettigede efter denne lov, jf. §§ 5-7. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående.
      Stk. 2. Medlemmer af arbejdsgiverens familie er berettigede efter loven, når de arbejder i virksomheden på en måde og i et omfang, der kan sidestilles med andre ansatte. Arbejdsgiverens ægtefælle er alene berettiget efter denne lov efter stk. 3.
      § 4. Alt arbejde for arbejdsgiveren er omfattet af arbejdsskadesikringen. Det gælder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssigt eller ej, og i arbejdsgiverens personlige husholdning samt udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie.  
    • Stk. 2. Personer, der udfører følgende aktiviteter 
    • Varetagelse af tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden.
    • Forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde.
    • Forsøg på at redde menneskeliv her i landet, uden at forsøget er en naturlig del af den pågældendes arbejde.  
       
  • Arbejdsskade
    • § 5. Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. § 6, og erhvervssygdom, jf. § 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog § 10a. Erhvervssygdomme forstås efter denne lov:
    • Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde.
    • § 8. En person, der har pådraget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen over erhvervssygdomme, jf. § 7, stk. 1, har krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.
    • § 11. Ydelserne efter loven er 
      • betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 15,
      • erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17 og § 17 a,
      • godtgørelse for varigt mén, jf. § 18,
      • overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19,
      • erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 20-22, og
      • godtgørelse til efterladte, jf. § 23.
Den frivillige arbejdsskadeforsikring dækker foreningens faste frivillige ledere, dvs. bestyrelses- og udvalgsmedlemmer samt holdledere, der formelt er valgt eller udpeget af foreningens bestyrelse.
 
Den frivillige arbejdsskadeforsikring dækker også de (typisk ikke faste) frivillige hjælpere, som foreningens ledelse har bedt hjælpe til med at løse en konkret opgave for foreningen.
 
Der er to hovedområder i lovgivningen om arbejdsskader, og de er forsikret i hvert sit selskab:
  • Arbejdsulykker - er forsikret i Tryg. 
     
  • Erhvervssygdomme - er forsikret i AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms Sikring), som er et selskab, der administreres af ATP.
Den fælles, kollektive arbejdsskadeforsikring dækker ikke kontraktansatte (professionelle) sportsudøvere. Foreninger og klubber med kontraktansatte sportsudøvere skal derfor selv tegne forsikring for sådanne udøvere
  • Retshjælp
    Forsikringen dækker de sagsomkostninger, som en forening får, hvis den bliver involveret i en civil rets- eller voldgiftssag. Forsikringen dækker ikke:
    • Straffesager.
    • Sager om skatte- og afgiftsforhold.
    • Inkassosager, medmindre tvisten drejer sig om fordringens størrelse eller rigtighed.
  • Forsikringssum: Forsikringen er etableret med en maksimal dækning på 75.000 kr. pr. retssag.
  • Selvrisiko: Der gælder en selvrisiko på 5.000 kr. pr. skade.
  • Hvor dækker medlemmets egne forsikringer:
    • Et medlem skader en anden på havnen: det dækker medlemmets egen forsikring.
    • Tyveri af/fra bådene skal medlemmet selv tegne.  
Kilde: DS oplysninger er hentet på DS hjemmeside og samtale med Steen Wintlev, Idrættens hus.