Bestyrelsesmøde 10. februar

Deltagere: Ole Hansen, Knud Bjerrum, Mejnert Rasmussen, Christian LaCour, Lars Jørgen Andresen og Lars Plejdrup (REF).
 
Afbud: Kristian og Tommy
 
Havnefoged
Tommy Jørgensen trækker sig som havnefoged, hvilket betyder at vi til den kommende sæson, har behov for en ny M/K på posten som praktisk havnefoged. Det er stadig Mejnert det står for det administrative arbejde. Vi annoncerer på hjemmesiden, og håber et medlem melder sig til hvervet.
Det forventes at 6-7 bådejere tildeles fast havneplads i år. Rigtigt rart, at det rykker ventelisten, for dem som har ventet rigtigt længe.
 
Økonomi.
Kasseren har modtaget langsigtede planer fra klubhus- og havneudvalgene. Opgavernes omfang bevirker, at de må fordeles over en årrække. Et udkast til tidsplan er udarbejdet - opgaverne kan omprioriteres af udvalgene i samarbejde med bestyrelsen - og, hvis indtægterne kan følge med, kan enkelte opgaver måske fremskyndes.
Knud fremlægger planer / budgetter ved generalforsamlingen, og bestyrelsen fremsætter forslag til justering af takster, med skelen til fordelingstal fra 2010. Bestyrelsen ønsker at sikre dækning for de foreslåede arbejder på klubhus og havn, uden at hæmme den positive udvikling med øgede aktiviteter i klubben.
 
Gennemgang af forsikringer.
Christian har gennemgået klubbens forsikringer, og har været i dialog med Steen Wintlev hos Dansk Sejlunion. Konklusionen er, at klubbens medlemmer er godt dækket ind ved frivilligt arbejde i klubben. Bestyrelsen afslutter hermed arbejdet med undersøgelse af ansvarsdelen af forsikringerne og takker Christian LaCour for konsulent-bistanden.
Efterfølgende vil bestyrelsen undersøge om vores hus og løsøre forsikringer er opdaterede og tidssvarende.
Christians udførlige skriv findes her...
 
Seniorjolle-udvalg. 
Bestyrelsen ønsker, at der ved generalforsamlingen stiftes et seniorjolle-udvalg, som repræsenterer klubbens voksne jollesejlere. Hvis et udvalg stiftes, og et fornuftigt driftsbudget opstilles, er bestyrelsen indstillet på at godkende indkøb af en klub OK-jolle, som forslået af sejlerne. Med 28 OK-joller i klubben, har vi Danmarks største flåde!
  
Delebåde 
Bestyrelsen forventer, at principper for tildeling af pladser for delebåde præciseres. To alternative forslag fremlægges til afstemning ved generalforsamlingen.
   - det ene med 10 års karenstid (begge ejere skal have været medlemmer i 10 år)
   - det andet med krav om at begge ejere skal have været medlemmer fra ejerskabets start.
Aktuelle eksempler på ventetid på fast havneplads; to bådejere, der får fast plads i 2014: HSS1216 kom på ventelisten i 2000, og HSS1283 kom på ventelisten i 2002 (ingen af bådene er specielt store).
 
Generalforsamling 2014
Ole kontakter Henry vedr. tjansen som dirigent. Knud kontakter festudvalget vedr. bespisning.
Links til relevante sider findes øverst til højre. Dato for generalforsamlingen blev varslet i referat fra bestyrelsesmøde, og i kalenderen på hjemmesiden 13. marts 2013. Indkaldelse og regnskab og budget offentliggøres inden tidsfristen, senest to uger inden generalforsamlingen.
 

Bestyrelsesmøde 24. februar

Deltagere: Ole, Knud, Lars Jørgen, Kristian og Lars (REF).
 
Oprensning 20.000 + moms dyrere end godkendt tilbud, da der var sandet grundigt til for enden af midtermolen efter stormen Bodil i december 2013. Overskridelsen accepteret mens arbejdet pågik, da entreprenør måtte flytte tre ekstra læs bundmateriale væk, for at reetablere en rimelig dybgang.
 
Udvalgenes initiativer ønskes støttet i størst muligt omfang, men vi kommer ikke uden om, at ekstraudgiften til oprensning, sammen med de omfattende planer for modernisering, betyder, at vi skal holde fokus på overholdelse af budgetterne. Budgetopfølgning midt i sæsonen.
  
Offentliggjort budget 2014 indeholder et underskud på ~20.000. Vi starter så at sige med et minus på ~40.000, da budgettet blev udarbejdet inden vi kendte til den ekstra udgift til oprensning af sejlrenden. Vurderingen var, at underskuddet dækkes ind, ved at udvalgene historisk set ikke bruger hele deres budget.
 
Vi forventer, at de foreslåede takstforhøjelser vedtages, og bidrager med ~30.000 p.a.
 
Over en periode - fx. fem år - skulle vi gerne have afdraget gæld til fonden.  
  
Rasmus inviteres med til bestyrelsesmøde inden generalforsamlingen (Lars Jørgen).
 
Medlem 639 har bedt om at låne stole og service til 50 personer, 28. juni - desværre bliver det et 'nej', da vi holder Furesølejr på dette tidspunkt (Ole).
  
Medlem 1292 får som ønsket bekræftet, at han godt kan få flyttet båden tilbage til Herslev fra midlertidigt ophold i Holbæk, da der er tildelt fast havneplads fra 2014 (Knud).
 
Medlem 1314 mener ikke han skal betale havneleje, da tildelt sæsonplads ikke er benyttet. Mejnert kontaktes for afklaring (Knud).
 
Medlem 1413 kontaktes vedr. skader på klubhuset (loft og gulv) ifm. fest, hvor der tilsyneladende ikke har været forældreopsyn (Lars Jørgen).
   
Knud bestiller buffet til generalforsamlingen, fra Kokken & Jomfruen. Lars sørger for kaffe / te. Knud sørger for drikkevarer.