Resumé fra tema-aften om cruisingsejlads, 16. januar 2014 i Herslev Strand Sejlklub

Hvilke fælles aktiviteter ønsker sejlerne egentlig?
 
Potentialet i cruisingklassen er meget stort, og cruisingsejlere inviteres til konkurrencesejlads ved nogle af stævnerne i Isefjordkredsen, og arrangørerne vil meget gerne have flere med.
Der findes mange andre former for fællesture - natsejlads, flotillesejlads, frokostsejlads, navigationssejlads, og så videre, og så videre...
 
Et spørgeskema blev i november 2013 udarbejdet i samarbejde med Isefjordkredsen, som optakt til en temaaften om cruisingsejlads i HSS, 16. januar 2014 - det er tanken, at resultaterne fra undersøgelsen kan benyttes til inspiration til nye tiltag og tilbud rundt omkring i sejlklubberne. 
 
Nogle eksempler på holdninger, som kom frem, findes her:
  • Det sociale element kan ikke overvurderes
  • Konebytteri er acceptabelt ifølge "unionen"
  • Find en andemor og få succes med flotillesejladser
  • Vi vil have cruising arrangementer med og uden "ræs"
  • Man skal kunne fravælge spiler og genakker på sejladsdagen
  • Single-hand sejlere skal kunne deltage ved konkurrencesejlads
  • Når vi først er til havs, kan vi ikke lade være med at sejle om kap
  • Eksisterende kapsejladser bør krydres med tilbud til cruisingklassen
  • Lav lokale sejlads- og handicapregler, hvis det kan få flere på vandet
  • Gratis cruisingcertifikater ønskes – ellers finder vi nok på noget andet
  • Spiler og genakker skal kunne til- og fravælges ved konkurrencesejlads
  • Kapsejladserne må oppe sig, hvis de taber tærræn til cruising-regattaerne
  • Kapsejladsreglerne skal ikke følges til punkt og prikke ved crusing-regattaer
Rækkefølgen på ovennævnte konklusioner er ikke prioriteret, men skyldes alene sætningernes længde. Men måske skal der konkluderes helt anderledes efter tema-aftenen om cruisingsejads.

Hvis du har lyst til at drage egne konklusioner, må du nok døje med det lange resumé, der kan downloades som PDF-fil herunder (PDF med svar fra 119 sejlere samt aftenens dagsorden kan også downloades).
Ċ
S.R.P.I Inderfjord,
22. jan. 2014 15.00
Ċ
Lars Plejdrup,
23. jan. 2014 01.54
Ċ
S.R.P.I Inderfjord,
22. jan. 2014 14.58