Bestyrelsesmøde, 7. oktober 2013

Deltagere:
  
Mejnert Rasmussen, Ole Hansen, Knud Bjerrum, Kristian Jul Thomsen, Lars Plejdrup (REF)
  
Havnefogeden (ved Mejnert): 
 
Vi har tre kajakker liggende, hvis ejere ikke længere er medlemmer. To er ikke fjernet fra masteskuret trods meddelelse på hjemmesiden siden 10. september, og en ligger på havnearealet. Dette er uacceptabelt, og kajakkerne fjernes fra masteskuret inden første fælles bådoptagning. Sejlklubben påtager sig intet ansvar for kajakkerne, der vil blive lagt hvor de er mindst muligt til gene.
  
Erling Plejdrup med fast havneplads og låneplads til ny båd; der afregnes for lånepladsen i følge sædvanlig praksis.
 
Dan Rosenbæk skal have besked om, at bådstativ skal flyttes inden båden sættes på land. Dette for at give plads til indretning af stativer til opbevaring af kajakker på nordsiden af containeren - der skal være tilstrækkelig plads til at arbejdet kan udføres. Info til Jørgen Binzer.
 
Eftersyn af kran udføres i uge 43.
 
Tommy har ikke kommet med bud på en afløser.
 
Kristian undersøger jura ifm. med både, der efterlades af tidligere medlemmer, så vi fremadrettet kan gardere os mod misbrug. FLID har offentliggjort retningslinier.
 
Formanden: 
 
Vi er blevet kontaktet af Roskilde Nyheder - www.roskildenyheder.dk - vi vil efter bedste evne prøve at huske at informere om klubbens aktiviteter via dette og andre medier.
 
116 deltagere ved sejlerfesten ifm. Sydfjordsstævnet. Har fået megen ros for arrangementet.
 
Ole indkalder C-holdet.
 
Formanden har været i kontakt med Herslev Bådelaug vedr. opsætning af bi-måler. Selvom bådelauget mener at elforbruget er minimalt, må vi insistere på at en måler installeres, så vi kan få overblik over forbruget.   
 
Formanden indkalder udvalgsformænd m.fl. til udvidet bestyrelsesmøde 4. november kl. 19:00.
 
Standernedhaling 2. november kl. 13:30 med efterfølgende sildebord. Der inviteres på hjemmesiden, og formanden uddelegerer opgaverne.
 
Formanden indhenter tilbud på oprensning af sejlrende ved jollebroen. Vi forventer ikke, at bådelauget vil bidrage til udgifterne, selvom det også gavner deres medlemmer.
 
Kassereren: 
 
Vi har ~427.000,- i kassebeholdning, efter indkøb af Yngling til 30.000,-. På konto for udlån af klubhus står ~37.000,- en del af dette beløb vedrører udlån i de kommende par år, og en del af beløbet skal tilbagebetales ifm. med medvirken ved hovedrengøring i foråret.
 
Sejlklubben har modtaget ~10.000,- i lokaletilskud fra Lejre Kommune. Mere end budgetteret.
 
Udestående havneleje på 400,- fra Fjordland bådudlejning. 
   
Økonomien er fin, og bestyrelsen ser frem til udvalgenes budgetter og langsigtede planer. Der skal mindes herom ifm. indkaldelse til udvidet bestyrelsesmøde.
 
Elforbruget er i en ufordelagtig udvikling:
  • Forbrug i klubhuset er steget ~35% i forhold til sidste år, og ~25% i forhold til forrige år. 
  • Forbrug på havnen er steget ~10% i forhold til sidste år, og ~20% i forhold til forrige år.
Et køleskab og en fryser i køkkenet bør være fuldt tilstrækkeligt i det daglige, ligesom det er unødvendigt - og øger risikoen for brand - at have køleskabe og varmeapparater tændt i bådene, når man ikke er ombord.
 
Kassereren deltager i WinKas kursus i Ringsted, 9. november.
 
Forsikringer:
 
Kristian har været i tæt dialog med Codan. Skade på gummibåd/motor kostede 30.000,- og forsikringsselskabet har været imødekommende, og accepteret at motor er udskiftet, uden at dette var registreret.
 
I god tid inden næste generalforsamling vil der være et komplet overblik. Inden da vil Kristian i samarbejde med Thomas Kvist lave en liste over klubbåde, trailere og andet materiel, der skal være omfattet.
 
Forsikring ved ulykker ifm. frivilligt arbejde vil også komme på plads. Det er en kompliceret affære, og dækningen skal sammenholdes med vore kollektive forsikringer via DS og FLID.
 
Ledige stillinger:
  • Svajformand - Jeroen Peters overtager tjansen. Thomas Kvist har lovet at hjælpe med råd og vejledning. Tak til Thomas for at tage sig af opgaven ud over sine mange andre gøremål for klubben.
      
  • Vinduespudsere – ingen har meldt sig; bestyrelsen vil efterlyse igen ved udvidet bestyrelsesmøde.
        
  • Anvarlig for miljøhus - ingen har meldt sig; bestyrelsen vil efterlyse ved udvidet bestyrelsesmøde. 
Desuden er bestyrelsen interesserede i, om der er styr på gæstecykler ved starten af næste sæson.
 
Havnevagt:
 
Efterårets havnevagter bør fremover starte medio september, og fortsætte til nogle dage efter sidste bådoptagning - dvs. ~3 uger ind i november.
 
Fra 2. september til 7. oktober er det smuttet for 13 medlemmer at passe deres havnevagt. Da vi ønsker at havnevagten fortsætter til fredag 22. november, får disse medlemmer en ekstra chance til at bidrage til fællesskabet. Dette meddeles via hjemmesiden, og direkte til de berørte.
 
Spørgsmålet om det skal have økonomiske konsekvenser for medlemmer, der glemmer at passe havnevagten gentagne gange, var oppe at vende - intet besluttet -  det vil i givet fald være op til en generalforsamling at beslutte dette.
 
Hjemmesiden:
 
Stabilt antal besøgende; ~30 unikke besøg per dag, hvilket er tilfredsstillende. Kap- og havneudvalg er flinke til at bringe nyt, mens det kniber lidt for juniorudvalget og sejlerskolen. Det ville være rart med mere aktuelt stof.
 
Delebåde:
 
Der er ikke indkommet ændringsforslag til formuleringen, der blev offentliggjort i referat fra bestyrelsesmøde 8. april, og fremlagt ved udvidet bestyrelsesmøde 6. maj 2013:
  • To medlemmer, hver med en anpart på 50% i en båd, kan tildeles fast havneplads på følgende betingelser: Begge anpartshavere skal have været medlemmer af klubbens afdeling I eller II i mindst ti år, og gennemsnittet af anpartshavernes medlemsnumre er gældende ved tildeling af havneplads. En bådejer, der er eneejer med samme nummer som delebådens gennemsnitsnummer, har fortrinsret til havneplads. 
Forslaget fremsættes ved næste generalforsamling. Ved tildeling af sæsonpladser foreslås det, at det alene er gennemsnittet af anpartshavernes medlemsnumre, der gælder.  
 
Bestyrelsen:
 
Bestyrelsen indstiller Lars Jørgen til formandsposten, når Ole træder tilbage ved næste generalforsamling. Desuden har to medlemmer har stillet sig til rådighed for bestyrelsesarbejdet efter næste generalforsamling. Stor tak for det!