Bestyrelsesmøde 6. maj 2013

Deltagere:
Ole Hansen, Knud Bjerrum, Kristian Thomsen, Lars Plejdrup, Lars Jørgen Andresen (REF)
 
Delebåde og mail/brev fra medlem:
Bestyrelsen har modtaget brev fra medlem 510, Benny Gregers, der har følt sig ”kriminaliseret” af bestyrelsens beslutning om at indstille tildeling af faste havnepladser til delebåde. Ligeledes trækker Benny Gregers sin ansøgning om fast havneplads tilbage. Benny Gregers beder samtidig om at få refunderet sit indskud til ventelisten.
 
Bestyrelsen beklager at Benny Gregers føler sig ”kriminaliseret” og understreger, at Benny Gregers ikke tidligere er nævnt ved navn i nogen henseende, men efter ønske fra Benny Gregers fremlægger bestyrelsen brevet som bilag til referatet. Tilbagebetaling af indskud til ventelisten kan ikke returneres jvf. vores regler for dette under pkt. 5 i vores principper for tildeling af havnepladser.
 
Bestyrelsen svarer i brev til medlemmet, at vi fastholder indstilling af fordeling af havnepladser til delebåde, indtil generalforsamlingen har taget stilling til om det nuværende regelsæt er tilstrækkeligt eller vedtager forslag til revideret regelsæt, der fremlægges af bestyrelsen ved førstkommende generalforsamling. Ligeledes forholdet omkring returnering af indbetaling til venteliste.
 
Bestyrelsen betragter herefter sagen som afsluttet.
 
C-Holdet:
Ole har indkaldt via hjemmesiden til C-holdet. Desværre dukkede der kun 1 person op. Den beskedne opbakning til C-holdet, grunder formentlig i formen for indkaldelse. Næste møde i C-holdet inkaldes via mail og telefon, for at sikre, at alle modtage invitation. Ole indkalder.
 
Forsikringer:
Kristian har fået svar fra Codan – umiddelbart er det et noget uklart svar der kommer fra Codan. Kristian beder om uddybende svar.
 
Bestyrelsen vil sikre, at vi dækker medlemmer der udfører frivilligt arbejde i klubben er dækket af HSS forsikring.
 
Bestyrelsen inddrager Kristian Lacour, medlem i HSS, der er jurist om at kommentere på Codan´s svar/betingelser.
 
Nordisk mesterskab OK-joller:
Status ca. 44 deltagere vi forventer 50-55 deltagere. Henry Søndergaard, stævneleder holder økonomien i stævnet i ”kort snor”, så vi forventer at stævnet balancerer eller måske generere et lille overskud.
 
Meget stor opbakning fra klubbens medlemmer til at hjælpe – dejligt at konstatere at ”HSS ånden lever”.
 
Generelt vedr. OK joller: Det opfordres til at OK joller sejlerne finder en talsmand, som bestyrelse og havnefoged kan kontakte. Lars Jørgen finder talsmand blandt OK jolle sejlerne.
 
Våbentilladelse:
Vi forlænger vores våbentilladelse, så vi fastholder vores startpistol indtil vi er sikre på at vi har en holdbar løsning som valternativ til startpistolerne.
 
Diverse:
Rullegardiner er indkøbt og monteret – Stor tak til holdet bag renovering af vagtlokalet, det er et flot resultat.