Referat fra udvidet bestyrelsesmøde, 7. januar 2013

Velkomst ved Ole. 
Stor tak til alle der har bidraget til de store ændringer i bla. køkken og i vagtstue. Derudover en stor tak til alle der bidraget til klubbens aktiviteter i 2012. Store opgaver der kommer: Oprensning af havneløbet. Der indkaldes til et møde i næste uge, så vi kan få lidt flere facts (senere). 

Køkken ved Knud.
15.000 fra Codan er modtaget, og vandskaden har sat skub i renoveringen. Totalbeløbet for køkken-udskiftningen ender på ca. 160.000. Projektet med istandsættelse af vagtstuen skrider også frem, og er næsten færdiggjort. Vi er meget glade for resultatet. 

De enkelte udvalg:

HavnefogedDer er ikke specielle informationer fra Mejnert… Jørgen Binzer: Søsætningsdatoer i den kommende sæson bliver 6/4, 20/4 og 4/5. Den ekstra isætning, der sædvanligvis har været – bliver, i modsætning til de tidligere år, åben. 

Blå flag. Der vil blive annonceret Miljø-arrangementer. Snarest. Hvis du har input, så meld endelig tilbage. 

Havneudvalget (Henrik Jensen). I den forgangne sæson, har det mest været vedligehold og oprydning. Skydedøre i masteskuret får stor ros. Oprydning: specielt værkstedet fik en stor ud-rydning. 
En generel opfordring: Lad være med at bruge havnen som depot plads for gamle ting. Selvom man mener at nogen måske kan bruge det gamle værktøj eller lign. skal man altså IKKE tage det med på havnen uden forudgående aftale med en af udvalgsformændene. 
SF-sten er lagt i slæbestedet. Rigtig fin opbakning fra bla. Trailer-bådene. Kajak-stativer er under opførelse. 
Havneudvalget må gerne blive større. Næste år: almindeligt vedligehold. Oprydning – igen igen! ”Grønne” tilgroede både med nedslidte presenninger skal ikke stå på havnen. Der arbejdes på at få dem fjernet. Udgravning i skrænten, afhænger lidt af tilladelse fra kommunen. 
En træ-terrasse ved flagspillet? Obligatorisk oprydning. Budget fremlægges og er overrakt til Knud. 

Husudvalget. Klaus Christensen har sagt ja til at indtræde som formand for husudvalget. Vagtlokalet er renoveret. Mange ting er smidt ud. De forskellige udvalg kan bruge skabsplads, men der er ikke skabe til alle. Der er depotbokse under sofaen med bla. flag, tæpper (til redning). Efterlysning: hvem kender redningskransen fra vagtrummet? Uden en historie, er den ikke meget værd. Symaskinen er ikke funktionel. Jørgen B. kigger på det. 

Udlån af huset (Torben Jensen). Torben er ved at have styr på hjemmeside-booking. Forventet indtjening næste år er 9.000 kr. 

Junior-udvalget (Lars J. Andresen). God sæson – igen. Har udbygget flåden, i takt med at ungerne bliver hængende i klubben. En succes. Der er investeret i år, og der kommer ikke store investeringer i det kommende år. Men det ser ud til at vi kan holde flere af de unge – i takt med at vi formår at aktivere dem med attraktive tilbud. I den forbindelse ventes det at man igen (senere) kommer til at revurdere de tilbud vi har til ungerne, mht. joller mm., hvis vi også fremover som klub ønsker at have en aktiv junior-afdeling. 
Over 70 børn deltog ved den årlige sommerlejr, hvilket var det højeste antal der nogensinde har været med. Også vores egen interne lejr gik rigtig fint! 
Sydfjordsstævnet var opdelt over to weekender, men i 2013 vil der ikke forekomme samme opdeling. 
Den årlige teoriundervisning starter sidst i feb/først i marts. Vi kan meget fint taget flere børn ind i junior-afdelingen, så hvis i kender nogen der har lyst til at sejle, så tag endelig kontakt til én af de voksne i Junior-afdelingen. 

Kapsejladsudvalg (Lars Augustesen). Sæsonen er gået godt, dog med lidt færre båden end tidligere. Et par justeringer i forhold til at kombinere kølbåde og OK-Joller, men ikke mere end hvad der var forventet i en sammenlægning. Det vurderes at have været en meget stor succes at fusionere de to kapsejlads-former – i onsdagssejladserne. Sydfjordstævnet bliver igen samlet i 2013; der sejles i kølbåde 24. august, og i joller 25. august. 
Andre aktiviteter: Den 27 feb. kommer Morten Lorenzen (Minbaad) kommer og fortæller om Sydney-Hobart, samt giver en pep-talk om hvordan man kan få flere frivillige i foreningen. ”Steffen” kommer og holder foredrag om kontentinal-plader (engang i marts?). 
Der efterspørges en central presse-ansvarlig for klubben. En som kunne være kontakt til Lejre Lokal-TV og diverse andre medier! 
Det noteres, at kapsejlads-udvalget er ikke automatisk en del af de øvrige special udvalg (som eksempelvis Sydfjord/OK-Nordisk mm). Hvis det ønskes at denne fordeling bliver anderledes, skal bestyrelsen kontakte kapsejladsudvalget. 

NM-mesterskab for OK-Joller (Henry Søndergaard). Køres som et samarbejde mellem HSS og Dansk OK-jolleklub. Der er internationalt erfarne folk. Der er allerede lavet en kæmpe indsats i forbindelse med ”Notice of Race”. 
Vi kommer til at efterspørge hjælp fra alle interesserede. Har du lyst til at komme med på vandet, og lære? – så meld tilbage til Henry, eller Lars J. Andresen. Der er tale om et flerdages stævne, og hvis vi ikke kan få fuld ”besætning” vil ”frivillige” blive udpeget. Det afholdes den 1. weekend i juni måned med 6 sejladser; 3-4 lørdagen og 2-3 om søndagen. 
Vi vil meget gerne spørge om der er et par af vores Trailer-både kan komme og assistere med at have journalister om bord til fotografering mm. Dem der deltager som hjælpere, er også med til festen. 
Der kommer en stor opgave med logistik og forplejning.

Sjælland Rundt På Indersiden (Lars Plejdrup). Der sejles 15-16. juni. Deltagerne er begyndt at tilmelde sig på hjemmesiden.   

Svajerudvalget. Ikke det store at bemærke. Svajer-systemet fungerer, og vi nyder godt af, at udstyret blev udskiftet for et par år siden. 

Tursejler – ikke til stede. Ringøen Rundt sejles Kristi Himmelfarts dag, den 9. maj kl. 10:00. 
Der bliver ikke arrangeret andet end sejladsen, men der er en åben invitation fra Jes (Sindal), som sejler med familien. Kom og sejl med, hvis I har lyst! 

Sejlerskolen (Dorte Thygesen). En fredelig sæson med en lille kreds. Der er god opbakning til ”Hyggesejlads”. Dvs. at man som sejler-skole-elev godt kan sejle videre i skoleregi, selvom man har bestået prøven. 

Festudvalget (Tove Binzer). Det har været en smule forvirrende i den forgangne sæson, men der har ikke været den fornødne opbakning til bla. sommerfesten. Vi SKAL holde fest til sommer, den 24. august ifm. Sydfjordsstævnet. Der satses på at lave en god for-reklame… 
Sp. Kan festudvalget stå for forplejning til generalforsamlingen 2. marts? Sv. Ja. 
Markeringer Rød/Grøn, som velkomst til havnen – mangler. Og, som nationalt park område, vi bør vi stadig have et låne-cykel-tilbud, så havnen kan tilbyde vores gæster at kunne komme rundt i området. Vi efterspørger én som kan stå for cyklerne på havnen. Der efterspørges også arrangementer som ”Åbent hus” for hele Lejre kommune. 

Kulturudvalget (Lars Plejdrup). Ikke nogen arrangementer – endnu!