Referat fra bestyrelsesmøde, 5. november 2012

Fremmødte: Knud, Ole, Lars, Kristian, Tommy og Thomas (referat)

Havnefogeden 
 
Bjarne Buksbum (Autocamping Danmark) har kontaktet os for at forespørge om autocampere kan bruge havnen som destination. Det har vi ikke faciliteter til at kunne tilbyde. 
HSS som base for udlejningsbåde i Roskilde fjord? Det kan vi ikke i HSS. 
Pælene: Der er klager over at flere af pladserne ikke længere er store nok. Pladserne opmåles til foråret. Der foretages en opmåling, og behovet vil blive fastlagt. 

Formanden

El: Aflæsning er foretaget. Et meget reduceret forbrug (på huset) end sidst, og en svag stigning på havnen. 
Forslag om at forlænge vagtordningen til også at inkludere sommerperioden? Vi prøver at starte op med Senior-ordningen, og ser om det erstatter behovet? 
Udlån af klubhuset. Ole har ikke kunnet få fat på Torben Leth Jensen – ved telefonisk henvendelse (tidligere i dag). Lars P. instruerer Torben i brug af hjemmesiden og kalenderen. Der skal udsendes opkrævninger til dem som allerede står i kalenderen. Knud kontakter Torben og får koordineret en overdragelse og en videre færd. 

Kasserer

Den ekstraordinære generalforsamling kostede 13.608,82. Største poster var trykning af materialet, samt porto. 

Udvidet bestyrelsesmøde

Fastlagt til mandag 7. januar 2013 kl. 19:00. 

Afslag af plads til ”Delebåd”

Umiddelbart efter den ekstraordinære generalforsamling, blev der af ét enkelt medlem rettet et skarp angreb mod et af bestyrelsens medlemmer. Sagen er, at bestyrelsen ikke har fundet grundlag for at kunne tildele plads til en båd, da det medlem hvortil der er søgt plads (det laveste nummer) ikke åbenlyst fremstår som reel ½-parts bruger af den pågældende båd; ligesom dokumentation for handelen, iht. den fremsendte købsaftale ikke er modtaget trods gentagne henvendelser fra bestyrelsen. 
Det ”argumenterende” medlem beskyldte bestyrelsen for Nepotisme, og for at de selv var idømt ”dummebøder”. 
Til trods for en stribe beskyldninger blev rettet mod ét specifikt medlem af bestyrelsen, er det vigtigt at påpege at den slags bliver modtaget af bestyrelsen som helhed. Og helt kort, så er bestyrelsens udmelding, at det vil vi ganske enkelt ikke stå model til. Angreb på enkeltmedlemmer er angreb hele bestyrelsen. Sker det igen, vil de pågældende medlemmer blive ekskluderet af HSS uden yderligere varsel. 
Den aktuelle sag er afsluttet, og bestyrelsen vurderer at der ikke er noget, der kan ændre denne beslutning. De implicerede medlemmer har annonceret, at de vil indbringe sagen for Dansk Sejlunions Ordensudvalg. Såfremt denne instans vurderer at bestyrelsens vurdering af forløbet som ukorrekt, vil bestyrelsen kunne tage sagen op igen – ellers ikke.
 
Køkken 

Sagen kører… Der er valgt køkken fra Vordingborg, efter Lars’ forhandling. Forhandlet ned på 61.555 – fra 95.000. Ole har vendt LED-belysning med elektrikeren. 
Status er, at vi kører videre med Jes’ plan. Det bør kunne lade sig gøre, at holde planen selvom vi tidligere har sagt ja til at Tolstrupkoret kan bruge lokalerne. Koret rydder af til kasser efter brug om søndagen, så køkkenet er ryddet mandag. Knud kontakter Jes og tager kontakt til ”brugergruppen”. Der indkøbes 10 stk. flyttekasser. 
Knud og Lars koordinerer et møde med Vordingborg-køkkenet, og underskriver accept af den endelige aftale, så planen kan holdes. 

Eventuelt
 
7/1 – Bestyrelsesmøde + Udvidet bestyrelsesmøde.
4/2 - Bestyrelsesmøde
2/3 – Generalforsamling
Forslag til ændringer af takstbladet tages med på næste møde. 
Klaus Christensen er kommet med forslag om en ændring af gas i køkkenet. Kobberrør kunne trækkes, så gasflaskerne kan stå udendørs. Knud prøver at koordinere med Jes. Lars prøver at høre Niels Wolff.