Generalforsamling 28. februar 2009 - referat

Referat fra bestyrelsesprotokollen med enkelte forklarende tilføjelser.

Dagsorden iflg. klubbens vedtægter og den udsendte indkaldelse.

1. Knud Bjerrum blev valgt som dirigent, Henry Søndergård var referent.
2. Den trykte beretning blev uddybet af formanden.
Han kommenterede det gode arbejde i juniorafdelingen og gjorde opmærksom på et arrangement for alle klubbens medlemmer, som juniorafdelingen står for d.20/3.
Bro 1 er inden længe renoveret i hele sin længde.
Det blev indskærpet, at mastekranen ikke må bruges til at løfte personer.
Det er et krav, at alle både – store som små – skal være mærket med medlemsnummer, bådens navn og hjemhavn.
Det overvejes at hæve prisen på leje af klubhuset.
Ros til den nye hjemmeside. Det er planen, at de enkelte udvalg skal kunne skrive på hjemmesiden, men der er endnu problemer, der først skal afklares.
Formanden bad om hjælpere og gode ideer til 40 års jubilæet d.5.-6.-7. juni. Der bliver reception, åben havn og fest.
Sjælland Rundt På Indersiden er en flot og sjov sejlads, som formanden opfordrede alle til at deltage i.
Tak til de mange medlemmer, der gør et arbejde for klubben. Medlemmernes kommentarer til beretningen:
Henry: Frivilligt arbejde kan godt lade sig gøre. Det viste sig, da ca. 30 medlemmer meldte sig til at gøre bro 1 færdig i de forløbne weekender.
Lise: Er vagtordningen umagen værd? Hvordan fungerer den i Holbæk?
Claus Høj: Stadig flere klubber indfører en vagtordning. Nogle steder kan man betale sig fra at passe en havnevagt. En beskrivelse af opgaven savnes.
Lars P.: Måske skal vi fordoble vagten, så der er to personer på vagt?
Bernhard: Videoovervågning koster omkring 30-50.000kr. Udgiften kunne betales af bådejerne.
Jørgen Binzer: Er der noget nyt vedr. leje af klubbens område?
Ole: Vi har endnu ikke noget skriftligt fra Lejre kommune, kun et mundtligt tilsagn om forlængelse af lejeperioden.
Jan Heine: Der kan højest gives en forlængelse på 25 år.
Tom: Erfaringer fra en anden klub, hvor lejeaftalen genforhandles hvert 5. år til 25 års forlængelse. Et vil give en bedre tidshorisont.

Beretningen blev herefter godkendt af generalforsamlingen.

3. Regnskabet var trykt og udsendt sammen med indkaldelsen.
Flemming Palne gennemgik og kommenterede det.
Regnskabet blev godkendt.
Bestyrelsens forslag til budget blev kommenteret af kassereren.
Vi bør gøre molen færdig med lægning af sten i dette forår. Det vil blive billigere nu, hvor der er lagt køreplader ud.
Kommentarer til budget og til resultatopgørelsen af sejlklubbens fond:

Tove B.: Forslag om at anskaffe en opvaskemaskine. Lyset på broerne skaber forvirring, når man kommer sejlende i mørke, derfor ønskes det afskærmet ud mod vandet.
Bemærkninger om, at midlerne i fonden kunne gå til renovering af molerne. Andre tilkendegav, at fonden er oprettet som et katastrofeberedskab i tilfælde af isvinter, storm o. lign.

Regnskabet for fonden blev godkendt.

4. Kontingenter og havnelejer fortsætter uændret.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
Jan Kjeldsen og Steen Kudsk ønsker ikke genvalg. Thomas Kvist og Peter Estrup Nielsen blev valgt.

6. Valg af formand for kapsejladsudvalg.
Henry Søndergård fortsætter sammen med Lars Augustesen som ”vikar”. Formand for husudvalg blev Jan Kjeldsen. Tak til Otto Herreborg for indsatsen i de forløbne år.
7. Valg af revisorer og revisorsuppleant. Alle blev genvalgt.

8. Bestyrelsen foreslog en tilføjelse til havnereglementet.

§2.18 Både, der ikke har havne eller svajeplads, kan ikke oplægges på havnens område i vinterperioden. Dette gælder for medlemmer optaget efter d.01.03.09. Efter debat blev forslaget vedtaget.
Reglement for venteliste og tildeling af havnepladser kan ikke bruges som tilføjelse til havnereglementet. I stedet blev det efter en drøftelse vedtaget som et regelsæt for klubbens medlemmer.

9. Eventuelt.

Lars Andresen blev valgt som årets sejler.
25 års jubilæum. Tre af de ti medlemmer, der havde 25 års jubilæum, var til stede og fik overrakt en jubilæums nål. Tillykke til alle.
Medlem af juniorudvalget gav udtryk for stort behov for anskaffelse af opvaskemaskine.
Det vil blive forsøgt at lægge film om brug af hjertestarteren ind på hjemmesiden. Der blev også givet et tilbud om kursus i brug af den.
Forslag om kursus i brandbekæmpelse. Brandvæsenet kan stå for det.
Der er i høj grad brug for at renovere vagtlokalet og gøre det mere indbydende for f.eks. havnevagterne.
Debat om behov for mere kontorplads til stævner. En mulighed for at udvide miljøhuset med en 1.sal er nok ikke sandsynlig, men måske kan der arbejdes med tanken om et mobilt kontor for kredsens klubber til stævner og særlige lejligheder.
Der er brug for en garage til traktoren og andre redskaber.
Formanden takkede Steen Kudsk, Jan Kjeldsen og Otto Herreborg for deres mangeårige indsats.
Formanden takkede Knud Bjerrum og Henry Søndergård for arbejdet på generalforsamlingen.
Til sidst takkede formanden for juniorafdelingen, Lars Andresen, for støtten til afdelingens arbejde.
Junioraktier nr. 115, 145, 160, 248, 154, 114 blev udtrukket. Ejerne vil blive kontaktet for at modtage deres præmie.

Til generalforsamlingen var mødt ca. 70 deltagere. Mange kunne efterfølgende nyde festudvalgets gode mad.