Udskriv siden

Havnevagt

Medlemmernes havnevagt modvirker brand, tyveri og hærværk. Kig listerne igennem, og se hvornår det er din tur.

En stille oktober-morgen     Vinterstemning på havnen - marts 2005      

Havnevagten er ikke en sur pligt - fotograferne har haft det hele for sig selv, da billederne på siden er taget under en vagt - hvilken luksus! 

Antal personer på vagterne afhænger af den enkelte, da man jo altid kan invitere nogen med. Det er kun medlemmer med både der tildeles vagter. I tvivlstilfælde gælder vagtlisten i klubhuset.

Vagten starter så tidligt på aftenen som muligt. Efter mørkets frembrud er der mulighed for at tænde de to store projektører i hver sin ende af klubhuset. Om aftenen og natten går man nogle runder på broerne og ser til bådene. Hvis der er problemer med en båd, kan du finde ejerens telefonnummer på oversigten over havnepladserne, der er findes i klubhuset. Kontakt ejeren, og oplys hvad problemet er. Derfor er det også vigtigt at du giver havnefogeden besked, når telefonnummer skiftes, samt at du kontrollerer at det er det rigtige telefonnummer, der står på tavlen.

Kommer der uønskede personer, som man ikke selv kan eller vil afvise, kontaktes politiet på 46 35 14 48 - eller hvis det er akut på 114.

Vagten slutter således at den enkelte kan komme på arbejde, og der er mulighed for at sove eller se TV i vagtlokalet. Husk inden afslutning af vagten at skrive i vagtbogen, især de anmærkninger der eventuelt har været.

Det er jo ikke alle den ønsker at passe sin vagt på havnen og vagtordningen er da også frivillig indtil videre, men hvem ville ikke gerne havde besked hvis der er problemer med ens båd???

Solen står snart op over Bognæs     En tidlig morgen på havnen - svaler overalt - august 2008