Der er rift om 78 pladser i lystbådehavnen

Der er rift om de 78 pladser i sejlklubbens egen lysbådehavn.
I 1969, den 29. maj blev starten gjort til det, der senere skulle blive et samlingssted for mange hundrede sejlinteresserede, Herslev Havn. Den dag mødtes seks interesserede og stiftede Herslev Strand Sejlklub, en klub der i årene derefter stadigt har vokset sig større.
I dag har klubben en havn med 78 pladser, bygget for egne midler og for en stor dels vedkommende med medlemmernes arbejdskraft. Havnen er i dag den ene halvdel af strandparken i Herslev, et sted, hvor masser af folk kommer for at leve med i den særlige atmosfære, der er i en havn.
Den, der tog initiativet til sejlklubben, var dens nuværende formand, Flemming Kirk Jensen, Herslev. - Vi er naturligvis glade for det resultat, vi har nået - og også lidt stolte af, det har kunnet lade sig gøre. Vi har på ture været meget rundt i Danmark og set, hvordan sejlerlivet florerer andre steder, takket være kommunal støtte med hundredetusinder af skattekroner. Vi har betalt det hele selv. Vi synes, at kommunen godt kunne have støttet os lidt, da vi trængte mest til det, men det er altså gået alligevel. Vi har en god økonomi, og tænker nu på at få bygget et klubhus ved havnen.

Ikke nogen luksus
Herslev Strand Sejlklub holder til i en gammel skurvogn. Bedre lokaleforhold vil ikke være nogen luksus. Klubben har en stor juniorafdeling. Børn og unge sejler optimistjoller eller flipperjoller, og kan i klubben få kyndig vejledning. I de første vintre efter klubbens stiftelse byggede medlemmerne selv optimistjoller, og kom på måde i gang.
Tanken om en havn opstod i 1971, og det var dengang meningen at lægge havnen i den modsatte side af strandparken. Man fandt dog ud af, at man skulle 120 meter ud i vigen før der var vand nok, og så kom kommunen og sagde, at havnen skulle ligge, der hvor den ligger nu; på et areal, der dengang var eng og sump.
Men medlemmerne gik til den; de lavede selv alt træarbejdet og malerarbejdet, og i maj 1972 kunne en havn med 47 pladser indvies. Den følgende vinter blev hård for havnen, som led en del skade, men samtidig med, at skaderne blev udbedret, blev der anlagt 30 pladser ekstra.
Det koster 500, 750 eller 900 kromer om året for en fortøjningsplads i havnen. Der skal ikke betales indskud, som man må så mange andre steder, og alle pladserne er besat; de allerfleste af bådejere i Lejre kommune.

Træt af sommeren
Vejret er ikke rigtigt med sejlerne i år. - Vi er ærligt talt godt trætte af den danske sommer i år, siger formanden. De fleste har planlagt sejlerferie og tager vel også afsted, men ikke så langt som de havde planlagt. Vi har selv været på tur i Limfjorden sammen med nogle andre bådejere; i øvrigt en ferieform, der er blevet almindelig blandt sejlere.
Man slår sig sammen og følges ad i flere både. Så kan man hygge sig sammen i de havne, man lægger til i, og børnene kan på den måde få nogle af deres legekammerater hjemmefra med på ferie.
Roskilde Tidende, 27. juli 1974