Herslev Havn blev indviet maj 1972

Tanken om en havn i Herslev opstod i 1971. Der var meningen at lægge havnen i den modsatte side af strandparken - omtrent hvor badebroen findes i dag.
 
 
Ved den påtænkte placering fandt man dog ud af, at man skulle 120 meter ud for at der var tilstrækkeligt dybt, og kommunen anviste området, hvor havnen ligger nu. Den gang var det et areal, med eng, siv og og sump.
Medlemmerne gik til den, og lavede selv alt træ- og malerarbejdet, så de i maj 1972 kunne indvie en havn med 47 pladser. Det kostede 500, 750 eller 900 kroner om året for en plads. Sejlerne betalte ikke indskud, men fik gratis motion under byggeriet.
Klubhuset var en gammel skurvogn - den, som i dag står på Bådelaugets område. I den lille vogn var der såvel klublokale som et rum til materiel.