HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Kapsejlads nyt‎ > ‎

Kapsejladskursus i sejlerskolen

indsendt 20. feb. 2019 12.38 af Sejlerskole Hss   [ opdateret 20. feb. 2019 12.41 ]
Endnu en mulighed i HSS’s sejlerskole.
 
Der bliver i næste sæson mulighed for at få et gaste/skipperkursus til kapsejlads i sejlerskolen. 
Vi har mange gange talt om at der mangler velkvalificerede gaster til onsdags-matcherne. Niels i Katana har i flere år udbudt muligheden for at sejle med ham og han har haft en flok igennem systemet.
 
Jeg har tænkt mig et lignende tilbud til voksne HSS-medlemmer, hvor jeg vil sejle i Bombardine med højest fire gaster og lære dem det omkring boathandling, jeg selv lærte, da jeg var ung. Og måske lidt mere omkring
kapsejladsregler i praksis og lidt elementær taktik, der siden er kommet til. 

Jeg har ikke noget imod at en uerfaren skipper melder sig, da det er godt at vide hvad man kan forlange af en dygtig besætning.
 
Jeg ved ikke hvor lang tid det vil tage at lære det grundlæggende. Det kommer meget an på deltagerne.
 
Der sejles tirsdag aften kl 1815 fra maj til september med pause i juli måned (og de dage jeg er forhindret). Det koster ingenting ud over sejlerskolens til enhver tids gældende tarif. Der indtages fælleskaffe efter sejladsen sammen med den øvrige sejlerskole. 
 
Jeg spændt på om der er nogen der har lyst til at blive herset igennem af mig. Tilmelding sker til mig på min email: joergen.binzer<>gmail.com eller på SMS til telefon 21938526.
 
Mit sejler CV er efterhånden blevet lidt støvet, men måske kan jeg tilføre lidt til højnelse af kapsejladsniveauet blandt yngre HSS´sere.
 
Med venlig hilsen
Jørgen Binzer
Grinden Bombardine