HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Kapsejlads nyt‎ > ‎

Orø Rundt 19/8-17

indsendt 2. jul. 2017 03.36 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 2. jul. 2017 03.42 ]
Lørdag 19. august afholder Holbæk Sejlklub to Orø Rundt sejladser: Kapsejlads efter alle kunstens regler, og tursejlads med fokus på sejlerglæde, hygge og samvær. Arrangementet afrundes ved fællesspisning i klubhuset om aftenen.
Holbæk Sejlklub - Orø Rundt

Tursejlads Orø Rundt 
Tursejladsen er ikke at forveksle med kapsejladsen Orø Rundt, som afholdes samme dag. Når kapsejladsbådene er sendt af sted, skydes årets sommersejlads af og det er her alle kan være med. Ikke noget med kapsejladsregler og hastigheder med tungen ud af munden. 
Tursejladsen vil have fokus på: 
• Sejlerglæde 
• Hygge og samvær 
Det er ikke målet at komme først rundt, men lidt konkurrence noget; der er altid en glæde ved at holde masken når nabobåden overhales. 
Afhængig af hvor mange og forskellige bådtyper vi bliver, opdeles bådene i grupper. Du har også mulighed for at vælge om du kun sejler for sejl, sejl og motor eller motor alene. Du får mulighed for et stop undervejs for at nyde frokosten eller en kop kaffe/øl (pausetid korrigeres i den samlende tidsanvendelse). 
Foreløbig tidsplan: 
• Morgenmad i klubhuset sammen med kapsejlerne kl. 8:00 - 9:00 
• Skippermøde i klubhuset: kl. 10:00 
• Bådene starter fra kl. 11:30 
• Fællesspisning i klubhuset: kl. 19:00 
Og så skal vi selvfølgelig også have præmier. Det er vi gået i tænkeboksen med da det jo ikke er en kapsejlads - men gerne præmier med et glimt i øjet. 
Tilmelding til Tursejlads Orø Rundt og/eller fællesspisning senest 1. august 2017 
  
Kapsejlads Orø Rundt
Der sejles efter World Sailing s regler for sejlads,( Kapsejladsreglerne 2017-2020, med Skandinavisk Sejlerforbund og DS forskrifter, samt udleverede sejladsbestemmelser. Reklamekategori C. 
Der sejles en distancesejlads på ca. 22 Sm. rundt om Orø. 
Kapsejladsen startes ved minimum 15 tilmeldte/betalende både !!! 
Start: Første start kl. 10.00. Varselsskud kl. 0955. NV for Holbæk 
Marina (ved MYGGEN) 
Tidsbegrænsning: 5-8 timer efter start; meddeles ved opslag og på Skippermøde. 
Program: 
• Afhentning af sejladsprogram og deltagerliste i klubhuset kl. 8:00-9:00
• Morgenmad i klubhuset sammen med tursejlerne kl. 8:00-9:00 
• Første start: kl. 10:00 
• Præmieoverrækkelse efter endt sejlads ved SH s klubhus 
• Fællesspisning i klubhuset: kl. 19:00 
Tilmelding til Kapsejlads Orø Rundt senest 14/8-17; tilmelding til fællesspisning senest 1/8-17. 

Fællesspisning efter sejladserne
Arrangementet afrundes ved fællesspisning i klubhuset om aftenen. 
Vi vil prøve noget nyt. Så under mottoet Kabyssen griller vil Kabyssen fremtrylle lækkert kød fra grillen med tilbehør. Afhængig af tilslutningen kunne det være en pattegris. Du medbringer selv drikkevarer eller du kan vælge at købe øl, vin og vand i Kabyssen. 
Tilmelding til fællesspisning senest 1/8-17.