HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Kapsejlads nyt‎ > ‎

Sponsorater ved OK-DM

indsendt 4. jul. 2016 21.24 af Herslev Strand Sejlklub   [ opdateret 4. jul. 2016 22.28 af Lars Plejdrup ]

Spar Nord

Det er med stor glæde, at vi nu kan berette om, at flere aftaler med vores sponsorer er faldet på plads. SparNord-Fonden har som hovedsponsor valgt at støtte vores danmarksmesterskab med 20.000 kr. Med denne flotte økonomiske håndsrækning fra fonden, kan vi arrangere lige præcis et DM, som vi har gjort os forhåbninger om – helt fra det første planlægningsmøde.

Derudover har Strandberg Marine (v. Jesper Strandberg) og Sejlfoto.dk (v. Søren Svarre) i fælleskab valgt at sponsere et ”photo-shoot”, hvor der fra rib-gummibåd med tilhørende fotograf vil blive fotograferet fra sejladserne, og vi glæder os til at kunne viderebringe flotte aktuelle billeder fra kapsejladsbanen.

Vi ser også frem til at kunne levere et stævne, som forhåbentlig bliver lige præcis som vi ønsker at arrangere det. Nemlig, hvor sponsorer, sejlere, hjælpere og gæster oplever præcis det, vi alle håber på når sådan et arrangement løber af stablen. Nemlig, en rigtig god oplevelse.

Og husk, at lørdagens fest er en fest for hele sejlklubben, også selvom du ikke er engageret i andre aktiviteter ved stævnet. Husk blot at tilmelde dig på www.okjolle.dk, så køkkenpersonalet har en chance for at justere indkøb og madlavning. Kom ned og se, hvordan en sejlerfest skal strikkes sammen, og vær med til at frembringe en skål for vores hjælpere og sponsorer.

Tusind tak til alle frivillige og sponsorer - fordi I gør det muligt! Uden jeres indsats var der ikke noget DM i Herslev. 
Spar Nord støttede også de nordiske mesterskaber i 2013.