HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Kapsejlads nyt‎ > ‎

Grand Finale 22-23/8-15

indsendt 12. jul. 2015 00.29 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 12. jul. 2015 00.37 ]
Isefjordkredsen og Sejlklubben Lynæs er igen på banen: Grand Finale - En super sejler weekend, 22. og 23. august 2015. 


På talløse opfordringer: Ja, kokken til sejlerfesten er den samme!
 
For kapsejlere er det den altafgørende og festlige afslutning på Isefjordkredsens Mesterskab for Kølbåde 2014/15. Bemærk: Du scorer dobbelt point!
 
Lørdag sejles op/ned baner, første varsels signal kl. 12:55. Søndag en distance bane, varsels signal kl. 9:55 og respit start.
 
Stævnet vil også være klubmesterskab for Sejlklubben Lynæs.
 
For cruisingsejlere vil kappestriden blive afgjort med respitstart efter turlys. Begge dage på distancebane efter almindelige søvejsregler. En weekend krydret med social hygge og samvær med dine sejlervenner og andre sejlere bliver rammen for en fantastisk oplevelse sidst på sæsonen. Du behøver ikke målerbrev/certifikat og kendskab til kapsejladsregler for at deltage. Alle kan være med, uanset køn og alder.
 
I år starter vi med et skippermøde, lørdag kl. 11:30, hvor alle vil få mulighed for at stille spørgsmål om sejladserne.
 
Ud over oplevelserne er der flotte præmier, til både kap- og cruisingsejlere.
 
Husk at tilmelde dig den store Vikinge-buffet lørdag aften, morgenmad og madpakke om søndagen. Skynd dig for middagen er efter først til mølle, og vi kan kun tage i mod 75 tilmeldinger til Vikinge buffeten.
 
Indbydelse, sejladsbestemmelser, tilmelding mv. finder du på www.lynaes.dk under Kapsejlads - Havnepenge fra fredag til søndag er inkluderet i det ufatteligt billige indskud på kr. 250,-.
 
Vi glæder os til at se dig!

Sejlklubben Lynæs' Kapsejladsudvalg