HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Kapsejlads nyt‎ > ‎

Et godt tilbud til nye kapsejlere i kølbåd.

indsendt 6. mar. 2014 12.11 af Kapsejladsudvalg Hss   [ opdateret 6. mar. 2014 13.31 ]
Går du og tænker på at starte op som ny kapsejler i kølbåd i år, er vi mange som gerne vil hjælpe dig i gang. Vi vil oven i købet  give dig en økonomisk håndsrækning, så det ikke skal være nogen hindring, idet Klima-Ulven v/Niels Woolf vil gå ind som sponsor og betale målerbrev og evt. vejning af båd det første år + deltagelsesgebyr til div. stævner. Kapsejladsudvalget giver dig så også det første år gratis, så du kan finde ud af om det er noget for dig.
Hvis du ikke har nogen båd, men gerne vil prøve at kapsejle, ringer du bare til Niels Woolf (20416597) eller Lars Augustesen (41407369), og så finder vi en plads til dig på en båd, så du kan prøve at sejle med en erfaren skipper.
Der er også den mulighed, at du tilmelder dig som prøvesejler, og sætter hækflaget, hvilket betyder, at du sejler efter internationale søvejsregler. Du sejler samme bane som kapsejlerne, der selvfølgelig tager hensyn til at du måske ikke er så erfaren inden for kapsejlads. Du får resultater beregnet ligesom de øvrige deltagere og du deltager i vores sociale samvær i klubhuset bagefter. Her bliver der også diskuteret og snakket kapsejlads, så ved at deltage i det, bliver man også mere erfaren i det med kapsejlads.
 
Vil du vide mere er du velkommen til at ringe Niels Woolf op og få en snak med ham om kapsejlads, og han tager dig gerne med ud i sin Banner 28 racer og viser og fortæller dig noget om at sejle kapsejlads. Det er ikke så nørdet som det måske lyder - det er spændende og vi har et rigtig godt kammeratskab som vi gerne deler med dig!
Vi glæder os til at se dig. Hilsen Kapsejladsudvalget.