HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Kapsejlads nyt‎ > ‎

Det bli'r festligt

indsendt 24. mar. 2013 05.10 af Kapsejladsudvalg Hss   [ opdateret 24. mar. 2013 05.52 ]
Mere om alt dette følger, men vi føler anledning til, at fortælle om den positive interesse vi oplever for OK-NM, som bliver årets oplevelse i vores ende af Roskilde Fjord.
 
Tilslutningen fra sejlerne tegner godt, og flere sponsorer er positive ligesom Lejre Kommunes folkeoplysningsudvalg.
 
Sponsorerne bidrager direkte på forskellig vis, og kommunen er med til at spænde et sikkerhedsnet ud under økonomien, i form af delvis underskuds-garanti.
 
Vi satser og tror på balance i regnskabet.
 
SparNord yder en uvurderlig økonomisk støtte, så mesterskabet kan gennemføres lige så ambitiøst som
 
vi har ønsket; og vi tør godt love deltagerne en positiv overraskelse, idet Hans Følsgaard A/S støtter mesterskaberne med et antal usædvanligt flotte præmier oven i betydelig økonomisk støtte.
 
For at det ikke skal være løgn, kan vi garantere at alle får en præmie med hjem, idet Sæbeværkstedet i Køge støtter os med et usædvanligt præmiesponsorat.
 
Oven i alt dette, leveres gode bryg fra Herslev
Bryghus på favorable vilkår. Bryghuset sponsorerer desuden et antal præmier og inviterer OK-sejlerne på rundvisning i bryggeriet fredag eftermiddag.
 
I forbindelse med mesterskaberne håber vi også at hilse på repræsentanter fra de fire sponsorer, og fra folkeoplysningsudvalget og kommunalbestyrelsen.