HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Kapsejlads nyt‎ > ‎

OK-NM 1. weekend i juni

indsendt 14. jan. 2013 08.37 af Kapsejladsudvalg Hss   [ opdateret 15. jan. 2013 04.10 af Herslev Strand Sejlklub ]
Ny aktivitet  
Aktuelle nyheder og fælles aktiviteter skaber liv og glæde; og er du OK-jolle sejler er deltagelse i mesterskaberne et must – tilmeld dig allerede nu på klubbens hjemmeside. Din familie er også velkommen.
 
Et nordisk mesterskab er en unik lejlighed, til at opleve noget helt specielt. Deltagerne kommer fra flere lande, og der kommer meget skrappe og lidt mindre skrappe sejlere. Der sejles lørdag og søndag, 6 sejladser hvis vejret tillader.
 
Som indledning arrangeres besøg på Herslev Bryghus fredag aften, sejladser lørdag og søndag og oplevelsen krydres med sejlerfest lørdag aften.
 
Stævnet er en weekendpakke, hvor deltagergebyret dækker alt undtagen drikkevarer, fra fredag aften til og med præmieoverrækkelsen søndag eftermiddag.

Du kan læse mere om stævnet i en særlig afdeling af klubbens hjemmeside.

Med hilsen fra 30 frivillige, som er klar til at tage imod dig...
OK-VM 2012 - foto af Søren Svarre