HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Juniornyt‎ > ‎

Ny kredsmester i Zoom8

indsendt 18. sep. 2014 22.47 af Juniorafdeling Hss   [ opdateret 18. sep. 2014 23.42 ]
HSS-sejler Nanna Bøhm Andersen er nykåret kredsmester i Zoom8-jolle.
 
Mesterskabspokalen blev sikret med to imponerende førstepladser ved det afsluttende stævne i Holbæk, hvor det bestemt ikke var meteorologernes bedste dag.
 
Vejrudsigten meldte om klar himmel med 2-3 m/s, men oplevelsen var en ganske anden for sejlerne på vandet. Der var flere gange, hvor man ikke kunne se havnen fra kapsejladsbanen (pga. kraftig regn), selvom banen lå umiddelbart ud for havneløbet i Dragerup. Så det var langt fra optimale sejladsforhold, der mødte sejlerne på vandet, hvilket gør den flotte præstation endnu mere imponerende.
  
Det er med stolthed i stemmen, at HSS’ Juniorafdeling ønsker Nanna ”Et kæmpestort tillykke!”.
 
Thomas Kvist

Juniorformand

Herslev Strand Sejlklub.

Tillykke til Nanna og dee andre seje HSS'ere
  
Sidste år var det Mathias Mikkelsen (også HSS) der tog den præstigefyldte titel, og i år var det så Nannas tur. Vi lader det stå åbent mht., hvem der skal sikre Herslev Strand Sejlklub den tredje pokal på stribe – i 2015?!