HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Juniornyt‎ > ‎

Tillykke til hold 1

indsendt 2. apr. 2014 09.05 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 21. maj 2014 22.37 af Juniorafdeling Hss ]
Første kuld Juniorer er flot igennem Teoretisk Duelighed.
Tirsdag 1. april blev der afholdt eksamen for HSS’ aktive juniorer (samt disses forældre) i den teoretiske del af Duelighed for fritidssejlere. Eksamen bestod af to dele, hvor der blev lagt ud med en 1 times skriftlig prøve efterfulgt af en 10-15 minutters mundtlig eksamen. Alle elever bestod begge prøver i overbevisende stil, og det er en meget stolt Juniorleder, der bestemt ikke går af vejen for at rose eleverne for den sublime indsats.
 
Pensum er været stort, og har til tider lidt uoverskueligt for mange, men efter denne flotte performance, er der absolut ingen tvivl om, at alle deltagere er fuldt klædt på til at navigere under stort set alle tænkelige forhold.
 
 
Stort tillykke til alle - og når man har 10 elever der
består, ud af 10 elever som gik til eksamen, så kan man vist godt tillade sig at kalde det en succes?
 
Og, når man så oven i købet allerede nu har fået tilbagemelding fra tre at juniorerne på holdet, om at de (på egen hånd) skal på sommer-tur i Ynglingen, så kan man kun sidde tilbage og glæde sig over resultatet!
Tillykke til alle, og tak fordi I også har været med til at gøre dette til en overordentlig positiv oplevelse.

I vil altid være Hold 1!
  
Thomas Kvist, Formand for HSS’ Juniorafdeling
Undervisningskort til duelighedseksamen