HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Juniornyt‎ > ‎

Sejlsport for alle børn

indsendt 28. jan. 2013 23.41 af Herslev Strand Sejlklub   [ opdateret 29. jan. 2013 00.06 ]

Alle børn skal kunne dyrke idræt i fritiden; også selvom forældrene ikke har råd.
 
Cirka 65.000 danske børn befinder sig under fattigdomsgrænsen, og tusindvis af børn ønsker at komme ind i idrætsforeningerne og være aktive sammen med kammeraterne.
 
Børn i familier med økonomiske udfordringer har ofte problemer med at deltage i forenings-idrætten fordi betalingen af kontingent, indkøb af sportsudstyr og deltagelsen i forskellige klub- og holdture indebærer en uoverkommelig byrde for familien.
 
Den manglende deltagelse kan medvirke til social isolation og skabe problemer for børnene langt ud i fremtiden. Problemet er meget udbredt, og der er stort behov for den støtte ”Idræt for ALLE børn” ønsker at give. 

Gennem projektet er udsatte børn og unge sikret minimum 4,25 millioner kroner 
de næste tre år, men støttebeløbets størrelse afhænger af salget af Procter & Gamble-produkter i føtex-butikkerne i en række kampagneperioder hvert år.
 
Der ydes ikke tilskud til køb af joller, men HSS tilbyder gratis låne-jolle det første år til alle optimister. 

HSS' juniorafdeling fungerer rigtig godt på grund af den fine opbakning fra forældrene - det er lidt mere forpligtende at have børn til sejlads, sammenlignet med at aflevere børnene på parkeringspladsen, f.eks. ved en fodboldklub - til gengæld er det rigtigt hyggeligt.
 
Støtten fordeles til trængende børn og familier efter et gensidigt tillidsforhold, hvor den enkelte familie kontakter idrætsforeninger under DIF og herigennem modtager støtte til betaling af kontingent, sportsudstyr eller udflugter.