HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Juniornyt‎ > ‎

SL ved Sydfjordsstævne '12

indsendt 19. sep. 2012 07.43 af S.R.P.I Inderfjord   [ opdateret 19. sep. 2012 07.55 ]
Sejlklubben Lynæs' deltagelse i Sydfjordsstævne ved HSS, den 2. september 2012.

Ved kreds mødet i Isefjordkredsen for ungdomssejlere der blev afholdt i foråret blev der fastlagt to kredsstævner for hele sejl sæsonen 2012, lidt færre end der plejer at være.  Vi besluttede os derfor i vores junior afdeling at stille op i begge kapsejladser. I Sydfjordsstævnet deltog både B og C-klasse sejlere i Optimister og Zoom 8 joller.
Fire Optimist jolle sejlere tilmeldte sig fra vores klub; Emma Warrer, Oscar Biering, Emil Bast Nielsen og Mathias Mücke, så efter endt sejlads torsdagen inden kapsejladsen, blev fire joller læsset på trailer og alt jollegrejet lagt ind i Christian’s varevogn. 
 
Vi bestemte os for at som støtte under og efter kapsejladsen ville vi have vores Rib motorbåd  Ejler med. Dette var helt i orden ifølge Herslev Strand Sejlklub, faktisk gjorde en mase andre sejlklubber det samme. Men uden en bådtrailer måtte den sejles derned søndag morgen.
 
Vi mødtes tidligt søndag morgen kl 0630 i sejlklubben; Christian, Frederikke, Christina og Mogens som forældre og alle fire unger. Christian kørte jollerne med trailer og Frederikke sammen med Oscar og Mathias havde fyldt Ejler godt med forsyninger, søkort, kompas og reservedunk og så stod de sydover ned igennem Roskildefjord mod Herslev, en sejltur med Ejler på godt 1½ time.
 
Vel ankommet ca. kl 8 i Herslev var der indskrivning i Sejlklubben og jollerne blev gjort sejlklare og søsat. Lidt senere ankom Ejler med Frederikke, Oscar og Mathias.
Sydfjordsstævne 2012
Foto og tekst er 'sakset' fra Sejlklubben Lynæs' hjemmeside