Sydfjordsstævne 24/8-19

indsendt 1. jul. 2019 04.42 af Kapsejladsudvalg Hss   [ opdateret 9. sep. 2019 04.52 af Lars Plejdrup ]

Herslev Strand Sejlklub inviterer kapsejlere, tursejlere og single-hand sejlere til Sydfjordstævne lørdag den 24. august. 
  • Kapsejlads med to eller tre sejladser på op-ned bane på Yderbredningen, efterfulgt af en kort distancebane tilbage til Herslev. Hvis fire sejladser gennemføres som planlagt, fratrækkes det dårligste resultat på op-ned bane. 
     
  • Crusingregatta (ræs for sjov) for dem, der ikke orker op-ned baner, kapsejladsregler, eller ikke har gyldigt målebrev (DS certifikat). Der sejles to distancesejladser á 9,2 sømil (6,6 sømil i let vind): Én sejlads fra Herslev til Egehoved i Yderbredningen, og én sejlads tilbage fra Egehoved til Herslev. Der startes efter TurLys respittider.
     
  • Single-hand var det helt store hit i 2018, med 11 deltagere. Der sejles igen på samme baner som ved cruisingregattaen, med start efter TurLys respittider, og efter almindelige søvejsregler. 
I forhold til sidste år er stævnet forbedret på et par punkter:
  • Der sejles på adskilte baner: Mærkerne samt start- og mållinje på kapsejlernes bane indgår ikke i distancebanerne, single-hand og cruisingsejlerne benytter. Udover større sikkerhed giver ændringen mindre ventetid mellem sejladserne for alle parter.
     
  • Respitstart indføres på banerne for cruisingregatta og single-hand, så bådene bør komme samlet i mål - i hvert fald teoretisk - så ventetiden mellem de to distancesejladser reduceres mest muligt. 
    Hurtigste båd starter sidst, og første båd i mål vinder sejladsen.
Der laves ikke om på HSS' usædvanlige præmiering af deltagerne:
  • Alle deltagere modtager moderate præmier.
     
  • Overaltvinderne i de tre klasser - kapsejlads, cruisingregatta og single-hand - trækker lod om en ekstrapræmie blandt de øvrige deltagere i deres klasse.
Hvis du er hurtig med tilmeldingen kan du få det hele for det halve: Deltagergebyret er kun kr. 100,- ved tilmelding senest 15. august. Fra 16. august er gebyret kr. 200,- indtil der lukkes for tilmeldinger, torsdag inden stævnet.
 
Der er sejlerfest lørdag aften, og SRPI 'præmieoverrækkelse med pral' samt jollestævne for juniorer om søndagen. Sidste frist for tilmelding til sejlerfesten er søndag 18. august, med mindre der er 'udsolgt'  inden da.  
    
   
   Sydfjordsstævne 2013