HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Havnenyt‎ > ‎

Benyttelse af masteskur

indsendt 8. okt. 2017 06.35 af H.S.S. Havneudvalg   [ opdateret 8. okt. 2017 07.05 ]


Der blev lørdag den 30. september ryddet op i masteskuret, så det er klar til vinterhalvårets masteopbevaring. Master og andet grej, der ikke var mærket med navn eller medlemsnummer, er lagt udenfor. Grej, der ikke er blevet mærket med navn og medlemsnummer inden fælles oprydning den 12. november, vil blive bortskaffet.  
 
Retningslinjer for benyttelse af masteskur: 
  • Masteskuret er forbeholdt opbevaring af master, og kun master, i vinterhalvåret. 
  • Masten skal være afrigget så den fylder mindst muligt, dvs. uden sallingshorn, vanter som kan afmonteres og fald trukket langs masten, og ikke kvejlet op i en stor byld for enden af masten.
  • Master mv. skal være mærket med navn, medlemsnummer og telefonnummer.
 
Invitation til fælles oprydning søndag den 12. november følger snart.
 
Det kan røbes, at vi starter med kaffe og kringle kl. 9:00, og spiser frokost efter generel oprydning på havnen og i masteskuret, beskæring af træer og buske, bortskaffelse af affald, samt småreparationer på molerne. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
 
Med venlig hilsen, 
Havneudvalget