HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Havnenyt‎ > ‎

Gratis sommerfest 27/8-16

indsendt 18. jul. 2016 09.13 af Herslev Strand Sejlklub   [ opdateret 18. jul. 2016 09.22 ]
72 bådejere har passet alle tildelte havnevagter i 2 år (fra efteråret 2014 til foråret 2016), og inviteres til gratis sommerfest ved Sydfjordsstævnet, lørdag 27. august kl. 18:30. Bådejerene på listen, nederst i opslaget inviteres til gratis sommerfest.
 
Der betales 'normal lavpris' for ledsager og børn; 100,- for voksne / 50,- for unge under 18 år.
 
Det er nemmere, når tilmeldingerne kommer samlet; derfor benyttes det store skema, der vedrører Sydfjordsstævnet for kølbåde. Så du kan jo lige så godt få tilmeldt dig kap- og cruisingsejladserne med det samme!
 
Det kan ikke garanteres, at der er ledige pladser ved 
tilmeldingsfristen, søndag 21. august. Der har næsten været fuldt hus de sidste år - så vent ikke for længe med din tilmelding!
 
I budgettet er der afsat kr. 10.000,- til 'begunstigelse af havnevagter' - beløbet udgør næsten halvdelen af provenuet ved forhøjelsen af vinterpladslejer i 2014.
 
Ordningen med 'begunstigelse af havnevagter' ser ud til at virke efter hensigten. Listen med 72 bådejere er udtryk for forbedring, idet det er 6 flittige vagter flere, end for et år siden - og 12 flere, end for to år siden. 
 
TAK TIL ALLE DE FLITTIGE !
 
Bestyrelsen 
Sejlerfest ved Sydfjordsstævne 2013