HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Havnenyt‎ > ‎

Foråret nærmer sig

indsendt 4. feb. 2016 22.59 af H.S.S. Havneudvalg   [ opdateret 4. feb. 2016 23.13 ]
Fjordens Helte Drikketid ved fælles oprydning Fælles oprydning og rengøring
Jeg var lige på havnen forleden dag og alt ligner sig selv, desværre. Desværre fordi det betyder, at de vedligeholdelses- og renoveringsopgaver, der manglede at blive udført i efteråret, stadig er der, og flere er kommet til i vinterens løb.
 
Jeg havde ellers, nok lidt naivt håbet, at en venlig sjæl havde været forbi i vinterens mulm og mørke med en tryllestav.
 
Det var så ikke tilfældet og derfor må vi selv klare paragrafferne. Da vi jo er en sejlklub der baserer sine aktiviteter og eksistens på frivillig arbejdskraft, er der kun en vej frem og det er, at alle møder op og giver en hånd med. Husk frivilligt arbejde medfører lavere kontingent og billigere havnepladser, og ikke mindst hyggeligt socialt samvær i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaver på havnen. 

Derfor har vi planlagt følgende arbejdsdage:
  • Lørdag den 13. februar kl. 09:30
    Jeg ved godt at det er meget snart, men en meget energisk og entusiastisk havnefoged mener, at nu må vi se at komme i gang.
     
  • Lørdag den 5.marts kl. 09:30
    Vi arbejder til generalforsamlingen starter kl. 15:00
     
  • Søndag den 13.marts kl. 09:30
     
  • Lørdag den 19.marts kl. 09:30
Opgaverne er som følger:
  • Sikring af molehoveder på bro 1 og 2-3 (Påbegyndte sidste efterår)
  • Div. reparationer af beklædning på moler 
  • Fremstilling af ny trappeopgang på bro 3
  • Afstivning af bro 4
  • Montering af de sidste kæder ved den ny indgangsbom
  • Og meget meget mere...
Du må meget gerne give en tilbagemelding om hvilke dage du kan deltage. Enten på FaceBook eller på listen, som jeg hænger på opslagstavlen i klubhuset. 
 
Jeg håber denne form for indkaldelse til arbejdsdage giver pote, så jeg slipper for, at ringe rundt til alle, hvilket ellers kan være ganske fornøjeligt, men også lidt tidskrævende. Til gengæld for udført dåd kvitterer sejlklubben med formiddagskaffe, frokost og hyggeligt samvær.
 
Vel mødt 
Hilsen
Henrik fra havneudvalget