HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Havnenyt‎ > ‎

Hurra for Bodil

indsendt 8. dec. 2013 01.05 af H.S.S. Havneudvalg   [ opdateret 8. dec. 2013 21.48 ]
Så er der bonusrunde for alle dem, der ikke kunne deltage i fælles oprydning den 24.november:
 
Fælles oprydning søndag den 15.december 2013 kl. 9:30 
 
Takket være Bodil, er der igen en mulighed for en hyggelig dag på havnen med socialt samvær, kaffe, kringle og en god frokost serveret fra Bents foderbrædt.
 
Det ser ud til, at vi på Herslev havn slap nådigt fra Bodils hærgen. En god gang oprydning, så tror jeg havnen ligner sig selv igen. Resten kan nok vente til foråret.
 
De der deltog i fællesoprydning sidst, er selvfølgelig velkomne igen. De er - hvis jeg kender dem ret - næppe til at holde væk fra en hyggelig dag på havnen.
 
Undskyld det korte varsel, men Bodil kan være lidt svær at lave aftaler med.
 
Vel mødt
Havneudvalget  
 

 
Mange medlemmer var på havnen for at sikre deres grej i forbindelse med stormen, fredag 6. december. Nogle af dem fik også taget billeder af stormen Bodil's besøg. Her er nogle af dem (album findes nederst).
Fredag eftermiddag 6/12-13 - plus 150 cm vand Fredag formiddag 6/12-13 Fredag eftermiddag 6/12-13 - plus 171 cm vand Fredag aften 6/12-13 - plus 194 cm vand
   
Danmarks Meteorologiske Institut målte 206 cm over normal vandstand i Roskilde, 6. december kl. 23:30... det svarer nogenlunde til, hvad vi fik; Niels W satte et stykke gaffatape to meter over normal vandstand, vi kunne pejle efter, da han var nede på havnen for at afbryde elektriciteten på molerne fredag morgen, inden Bodil kom på besøg.