HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Havnenyt‎ > ‎

Fin tilslutning til arbejdsdag

indsendt 28. okt. 2012 18.46 af H.S.S. Havneudvalg   [ opdateret 29. okt. 2012 01.33 af Lars Plejdrup ]
Søndag 28. oktober blev der ryddet op i bunken med SF-sten, der har ligget ved flagmasten i mange år. 
10 mand mødte op til havneudvalgets arbejdsdag. Nye ansigter var flere af ejerne af vores mange trailerbåde, der ikke har haft tradition for at møde op til frivilligt arbejde. Denne gang havde havneudvalget ringet rundt til trailerbådsejerne fordi der skulle lægges SF-sten for enden af slæbestedet. Det er et lille projekt, der primært kommer trailerbådene til gode, idet bilerne kan stå bedre fast på betonbelægningen end på gruset, som bilernes hjulspind har sendt i byger ned ad slæbestedet.

Henrik Jensen havde planlagt dagen, Søren Grøn mødte op med rendegraveren, Banner-Bent mødte op og lavede en lækker og velfortjent frokost og resten havde en dejlig solskinsdag med masser af engageret arbejde.

Kort historie om stenene. Vi fik dem vederlagsfrit for cirka ti år siden. Nu ligger de i masteskuret og foran slæbestedet og flere andre steder rundt omkring. 

Tak til alle, der mødte op!

Jørgen Binzer
 Forbedring af slæbestedet 29/10-12