HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Jubilæumsfest 22/6-19

indsendt 26. maj 2019 02.16 af Herslev Strand Sejlklub   [ opdateret 26. maj 2019 02.23 af Herslev Strand Sejlklub ]
Vi starter med fælles morgenmad, hvorefter vi samler os i bådene, og tager på vandet til en sejltur rundt inden for Nørre Rev. 
 
Sejlturen er ikke en decideret kapsejlads, men en sejtur efter en defineret rute - Sejladsprogram udleveres til skippermøde under morgenmaden.

Under sejlturen skal hver båd indsende to foto´s som viser sejlerlivet i vores lokale farvand; de kan være af båden, besætningen, naturen eller hvad fantasien nu tillader. De to fotos indsendes, og der laves en Powerpoint, der kører på en skærm om eftermiddagen og aftenen.
  
Alle foto´s deltager i en fotokonkurrence, hvor det / de bedste foto´s findes ved en afstemning under middagen – der vil være præmier til 1-2-3 pladsen.
 
Efter sejlturen med fotosafari/fotokonkurrence er der havnehygge. Herslev Strand Sejlklub er vært ved grill pølser og fadøl fra Herslev Bryghus, på havnen vil vores lokale muskanter sørge for at vi også har lidt godt at lytte til. 
 
Dagens program slutter ca. kl 16, så der er lidt tid til en eftermiddagslur og få skiftet tøj til aftenens jubilæumsfest, hvor menuen er helstegt pattegris (ligesom vi gjorde for 25 år siden). 
 
Efter middagen vil Sømandsorkestret underholde hvorefter der er musik til dans m.m. på vores nye musikanlæg. 


Tidsplan for den festlige dag:

9:00-10:30 Fælles morgenmad
11:00-14:00 Start på sejlads – fotosafari
14:00-16:00 Havnehygge med pølser og musik
18:00 - ? Jubilæumsfest
Menu: Helstegt pattegris mv.
Underholdning: Sømandsorkestret 

 
Kr. 190,-Jubilæumsfest inkl. morgenmad, sejlads, øl/pølser efter sejlads og festmenu
Kr. 40,-Dagsarrangement, inkl. morgenmad, øl/pølser efter sejlads (uden aftenens fest)

Øl, vand og vin sælges under festen til sædvanligt rimelige priser.

NB! Tilmeldingsfrist mandag den 17. juni.