HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Det kolde gys indvies 24/3-19

indsendt 20. mar. 2019 09.40 af Herslev Strand Sejlklub   [ opdateret 20. mar. 2019 09.53 ]
Så kom sejlklubbens sauna endelig! Den indvies søndag 24. marts mellem 11:00 og 14:00.
 
HSS kan nu tilbyde muligheden for en kold dukkert og efterfølgende opvarmning i en mobil sauna på havnen.
 
Takket være støtte fra Nordea-fonden og Friluftsrådet har vi købt en 5 meter lang mobil tøndesauna med plads femten-seksten personer. Det er tanken, at klubbens medlemmer kan bade i havnen og benytte saunaen, når der ikke er både i vandet, mod et mindre årligt tillæg, der lægges til kontingentet.
 
Folk, der normalt ikke har deres gang i sejlklubben, kan også få glæde af den nye sauna og en kold dukkert, ved at blive støttemedlemmer i sejklubben.
 
Målet er i første omgang 100 vinterbadere, med mulighed for flere, hvis der er kapacitet til det. Det er nyt farvand for HSS, så vi prøver os frem, men som udgangspunkt kan man melde sig ind som støttemedlem og blive vinterbader i HSS for kun kr. 500,-. 
 
Saunaen skulle være landet i Herslev i begyndelsen af januar, men leveringstiden løb løbsk, og blev på 17 uger - en forsinkelse på næsten tre måneder.
  
Det skal ikke hindre interesserede i at prøve en gratis dukkert med efterfølgende sauna inden sejlsæsonen starter 1. april, og der kommer både i vandet.
 
Kom og prøv det kolde gys og derefter den dejlige følelse at få varmen i den helt nye sauna. Og hvis det er lige noget for dig, kan du høre om hvordan du bliver vinterbader i Herslev Strand Sejlklub.