HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Fælles oprydning 29/4-18

indsendt 17. apr. 2018 15.24 af H.S.S. Havneudvalg   [ opdateret 17. apr. 2018 15.38 af S.R.P.I Inderfjord ]

Fælles oprydning og rengøring
Traditionen tro gentager vi succesen med fælles oprydning på havnen og rengøring af klubhuset.
 
Søndag 29. april er vi klar med kaffe og kringle fra kl. 9:30, og der er frokost når vi er færdige med dagens arbejde.
 
Lørdag 28. april er sidste fælles søsætning. Lørdag 5. maj er jf. takstbladet sidste frist for flytning af bådstativer, for at undgå at modtage en opkrævning for flytning; så hvis du ikke har mulighed for at pakke dit stativ sammen eller deltage i fælles oprydningen, er det vigtigt at du kontakter vores havnefogeder eller havneudvalget og laver en særaftale med dem.
 
Alle opfordres til at klappe bådstativerne sammen umiddelbart efter søsætning og - hvis det er muligt - at stuve det væk for sommeren (spørg den ”søsætningsansvarlige”).
 
De, der i den forløbne sæson har lånt klubhuset, kan få 1.000,- kr. tilbage, ved deltagelse i oprydning/rengøring af klubhuset. De, der er forhindret i at deltage til fællesoprydningen, kan kontakte Mette Borup eller Christian Thorborg, som vil finde ud af om der er opgaver, der kan udføres en anden dag.
 
Vel mødt til en hyggelig dag i sejlklubben.

Hus- og Havneudvalgene
Klubhuset rengøres