HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Sankt Hans aften 23/6-17

indsendt 15. jun. 2017 09.42 af Herslev Strand Sejlklub   [ opdateret 16. jun. 2017 04.53 af S.R.P.I Inderfjord ]

Heksen er da meget sød
 Bålet tændes

Herslev Bylaug og Herslev Strand Sejlklub holder fælles Sankt Hans aften på Herslev strand, fredag 23. juni. Alle er velkomne!
  
Sankt Hans aften på Herslev strand kendestegnes ved bålafbrænding, allerede kl. 20:00 tiden, så børnefamilier også kan være med, uden det går ud over børnenes sengetid - dem der har lyst, kan bare blive og nyde solnedgangen ved ti-tiden. Planen er enkel: 
  • Kl. 18:00 mødes vi ved grillen i sejlklubben, og griller / spiser vores medbragte mad og drikkevarer i hinandens gode selskab.
     
  • Kl. 19:45 samles vi ved bålpladsen på stranden, og synger en fællessang inden vi tænder bålet, og sender heksen til Bloksbjerg, ledsaget af endnu en sang eller to.
     
  • Herefter bydes på kaffe, te og Danmarks smukkeste udsigt fra HSS' klubhus.
Der er planlagt perfekt midsommervejr, men vi er klar til at rykke indendørs, hvis den del af planlægningen skulle smutte.
 
Ansvarsfordelingen er som traditionen byder: Bylauget leverer heksen, og sørger for bål og fællessange. Grill og godt vejr er sejlklubbens ansvar. Sammen byder vi velkommen til Sankt Hans aften på stranden.
 
Med venlig hilsen, 
Herslev Bylaug og Herslev Strand Sejlklub
Sankt Hans aften 2014
 
Sankt Hans aften med Bylauget