HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Info om NM for H-både

indsendt 19. maj 2017 21.28 af Sejlklubbens Bestyrelse   [ opdateret 19. maj 2017 21.45 ]


Kære HSS medlem. 

I perioden 9/6 – 11/6 er Herslev Strand Sejlklub vært for de nordiske mesterskaber for H-både, og vi glæder os meget til, at tage imod de op mod 100 sejlere kommer, der kommer og besøger vores havn. I den forbindelse forventer vi at 30-40 H-både, og vi håber inderligt, at alle HSS’ medlemmer vil være med til at tage godt imod vores gæster. De mange gæster betyder, at der i perioder vil være ekstra stor aktivitet på havnen såvel som i havnebassinet.
Den ekstra aktivitet kan komme til at få indflydelse på din mulighed for at komme ud at sejle, og derfor vil vi gerne allerede nu informere HSS’ medlemmer om det forventede forløb. Vi vil naturligvis gøre alt hvad vi kan, for at begrænse den påvirkning, som de mange gæster vil få på vores dagligdag i klubben. Men, det kan ikke undgås, at der vil være perioder, hvor det f.eks. er lidt mere besværligt at komme ud af ”båsen” end man er vant til, jf. de mange både i havnen.

De perioder, hvor det må forventes, at der er begrænset plads i havnen er perioderne:
  • Torsdag d. 8/6, kl. 16:00 - fredag d. 9/6, kl. 11:00
  • Fredag d. 9/6, kl. 16:00 - Lørdag d. 10/6, kl: 09:30
  • Lørdag d. 10/6, kl.16:00 - Søndag d. 11/6, kl. 09:30
  • Søndag d. 11/6, kl. 14:00 - Søndag d. 11/6, kl. 17:00
Og, selvom det altid er gældende, så vil vi gerne opfordre endnu en gang: Husk at vende dit skilt 
til grøn, når du forlader havnen, så gæsterne kan benytte din bås, mens du alligevel er på tur…
 
Ekstraordinær situation - ved stærk blæst… 
 
I tilfælde af ekstreme vejrforhold, kan vi komme ud for, at bådene ekstraordinært vil blive bedt om at ”pakke” havnen, for at beskytte moler og både. Heldigvis er H-båds-sejlerne hårdføre mennesker, og middelvinden skal være over 12 m/s før sejladserne bliver afblæst og sejlerne bliver bedt om at fylde havnen op. Men, vi vil gerne kommunikere ud – allerede nu, at det ikke helt kan udelukkes, at enkelte både vil blive brugt som ”adgangsvej” til bådene i havnen, i sådanne tilfælde. Sejlerne vil naturligvis udvise stor forsigtighed, hvis det bliver nødvendigt at træde på andre både, på samme måde som hvis man fortøjer langskibs, og passerer andre både i andre havne.
 
Vi håber meget på en gnidningsfri stævne-weekend, og håber på, at du også vil være med til at give vores gæster en helt fantastisk oplevelse i Herslev Strand Sejlklub.
 
Venlig hilsen
 
Bestyrelsen,
Herslev Strand Sejlklub