HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Fjorden som madkammer

indsendt 10. aug. 2016 02.53 af Herslev Strand Sejlklub   [ opdateret 11. aug. 2016 21.40 ]
Har du også undret dig over, hvordan man levede ved kysten tilbage i gamle dage? Og hvilke spiselige planter kan man finde langs kysten i dag? Så kom med på en hyggelig vandretur langs Herslev Strand, hvor Aase og Arne vil fortælle om livet på nogle af de kystnære bopladser, som man har fundet i og omkring Lejre Kommune og vise nogle af de kystnære planter, som man historisk har spist eller brugt som lægemidler. 
Hvordan mon man levede ved kysten tilbage i gamle dage; og hvilke spiselige planter findes langs kysten? 
   
Tag med på en lærerig vandring langs kysten ved Herslev Strand på en kombineret historisk fortælling og sanketur. Arne Lind fra Lejre Historiske Forening vil fortælle om nogle af de kystnære bopladser, som man har fundet i og omkring Lejre Kommune, og hvordan man levede på dem. Aase Gøthgen fra Dansk Botanisk Forening i Lejre vil gøre hele turen mere håndgribelig og vise nogle af de planter, som man historisk har spist eller brugt som lægemidler.
Ruten er under 5 km, så alle kan være med; det forventes, at turen varer i ca. 1½ time afhængigt af de deltagendes spørgelyst. 
 
Søndag den 21. august 2016, kl. 13:00 (Fri entré) 
Herslev Strand, Herslev Strandvej 10, Roskilde
 
Arrangeret af Lejre Kommune