HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Sankt Hans aften på stranden

indsendt 14. jun. 2016 16.01 af Herslev Strand Sejlklub   [ opdateret 14. jun. 2016 16.32 ]
Luftfoto af Herslev - taget af Malling Film 
Sankt Hans aften med Bylauget
 Heksen er da meget sød
Herslev Bylaug og Herslev Strand Sejlklub holder fælles Sankt Hans aften på Herslev strand, torsdag 23. juni. Alle er velkomne!
  
Sankt Hans aften på Herslev strand kendes ved bålafbrændingen, allerede ved 20:00 tiden, så børnefamilier også kan være med, uden det går ud over sengetiden - dem der har lyst, kan bare blive og nyde solnedgangen ved ti-tiden. Planen er, ganske enkelt: 
  • Kl. 18:00 mødes vi ved grillen i sejlklubben, og griller / spiser vores medbragte mad og drikkevarer i hinandens gode selskab.
     
  • Kl. 19:45 samles vi ved bålpladsen på stranden, og synger en fællessang inden vi tænder bålet, og sender heksen til Bloksbjerg, ledsaget af endnu en sang eller to.
     
  • Herefter bydes på kaffe, te og Danmarks smukkeste udsigt fra HSS' klubhus.
Der er planlagt perfekt midsommervejr, men vi er klar til at rykke indendørs, hvis den del af planlægningen skulle smutte.
 
Ansvarsfordelingen er som traditionen byder: Bylauget leverer heksen, og sørger for bål og fællessange. Grill og godt vejr er sejlklubbens ansvar. Sammen byder vi velkommen til Sankt Hans aften på stranden.
  
Med venlig hilsen, 
Herslev Bylaug og Herslev Strand Sejlklub
Bålet tændes
 
Sankt Hans Aften 2014
 
Sankt Hans Aften 2014