HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Nye turbøjer er udlagt

indsendt 2. maj 2016 21.31 af Herslev Strand Sejlklub   [ opdateret 2. maj 2016 22.05 ]

Så er der kommet turbøjer i Roskilde Fjord.
 
I samarbejde med Danske Tursejlere har HSS udlagt to DT-turbøjer på følgende positioner:
 
Kransekrogen:  55o41,25 N  11o59,42 Ø
Sæbyskoven:  55o41,74 N  11o57,92 Ø
 
En stor tak til Jørgen Binzer der sejlede ud med bøjeskibet og fik bøjerne lagt ud.
   
Så nu kan aftenkaffen indtages ved en af bøjerne kun et "stenkast" fra havnen, selvom man naturligvis ikke må kaste sten fra havnen :-)

Jyllinge Sejl- og Motorbådsforening har på samme vis udlagt DT-turbøjer i Ølvig og ved skalleværket ved Østby. 
  
Til efteråret kommer bøjeskibet tilbage for at tage de gule bøjer ind, og udlægge vinterbøjer. I mellemtiden holder HSS opsyn med bøjerne, og gør dem klar igen, til sejlsæson 2017.