HSS' forside‎ > ‎Nyheder og opslag‎ > ‎Generelt‎ > ‎

Kursus i fiskearter

indsendt 25. apr. 2016 22.38 af Herslev Strand Sejlklub   [ opdateret 26. apr. 2016 06.43 ]
Nøglefiskerprojektet inviterer alle fritidsfiskere, der er medlemmer af Dansk Amatørfiskerforening og Danmarks Fritidsfiskerforbund på kursus i artsgenkendelse af kystnære fiskearter. HSS' medlemmer er også velkomne ved KURSUS I FISKEARTER FOR FRITIDSFISKERE.
Det første kursus i 2016 afholdes tirsdag den 7. juni kl. 19:30 Herslev Strand Sejlklub. 

På kurset vil der være fokus på fem grupper af fisk hvor vi har erfaring med at artsbestemmelsen kan være svær. De fem grupper er:
  1. Ulke
  2. Knurhaner
  3. Gylter
  4. Kutlinger
  5. Torskefisk
Der vil desuden være afsat tid til, at du kan medbringe egne fisk, du er i tvivl om, hvad er. (Læg hele fisken i en pose sammen med en seddel med angivelse af dato og fangstposition - frys det ned og tag den med på kurset).
 
Kurset er gratis. Der serveres kaffe og kage og 1 øl/vand undervejs.
 
Tilmeld dig på nfisk@aqua.dtu.dk senest 3. juni 2016.

Hvis du har spørgsmål om kurset, kan du kontakte os på nfisk@aqua.dtu.dk
Stine Kærulf Andersen, DTU Aqua, tlf.: 35 88 34 51 eller
Maria Pedersen, DTU Aqua, tlf.: 35 88 34 32.
 
Kurset gennemføres med midler fra Fiskeplejen og støtte fra Friluftsrådet.
 
Parkering venligst på p-pladsen bag stranden, da der er masser af sejleraktivitet på havnens område om tirsdagen.
Fisk